Skåde, sydlig bydel i Aarhus; 10.064 indb. i sognet (2011). Bydelen opstod omkring landsbyen Skåde, da der ca. 1900 blev bygget herskabsvillaer i Skåde Bakker. Bydelen består overvejende af villabebyggelse, senere udbygget med etageboliger, mindre erhvervsområder og offentlige institutioner, herunder den tidligere amtsgård. Området er et kuperet morænelandskab, der mod øst fortsætter i Skåde Skov og Storskov ud mod Aarhus Bugt.
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet kendes fra 1341 som scothæ, antagelig bøjningsform af gammeldansk skot 'skud', brugt om bakkefremspring.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.