Trans. Den gamle skole og kirken. Foto: 2010.

.

Trans, sogn i Vestjylland, sydvest for Lemvig, en samling gårde og huse med 46 indbyggere (2012). Tidligere var Trans sogn tættere beboet (1850: 251 indb., 1930: 159). Trans ligger i den sydlige ende af morænebakken Bovbjerg som syd for kirken skråner ned mod Dybå og hedesletten. Et område mellem kirken og klinten blev fredet i 1988.

Trans Kirke ligger sammen med den nedlagte skole tæt ved den stejle kystskrænt, men siges engang at have ligget "midt i sognet". Sandt er det at havet har taget adskillige gårde og huse i tidens løb - en udvikling der med nyere tids kystsikring nu er bragt til ophør. I sognet ligger hovedgården Herpinggård som nævnes fra 1408.

I sognets sydlige del findes et mindre feriehusområde, Trans Ferieby, samt kurstedet Øster Løkke. Sognets foreningsliv foregår i vidt omfang sammen med nabosognet mod syd, Fjaltring.

Fjaltring og Trans. Hjemmeside.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig