Christiania

Opdelingen har fælles træk med de bykvarterer, man kan finde i den traditionelle vesteuropæiske by. Hovedgaden er Pusher Street, midtpunkt for det åbenlyse salg af hash. Heromkring ligger store kasernebygninger indrettet til boliger, værtshuse, butikker og produktionsvirksomheder. Længere nordpå er bebyggelsen mere spredt.

Karakteristisk er Christianias genbrugsarkitektur, synlig både som skud på de oprindelige bygninger og som nye bygninger langs Christianshavns Vold. I 2007 besluttede Kulturarvsstyrelsen at frede en række bygninger i bydelen, heriblandt Den Grå Hal (opr. et ridehus fra slutn. af 1700-t. på Holcks Bastion, flyttet hertil 1891) med synlig bohlendach-konstruktion og krudthusene på Vilhelms Bastion (1688) og Carls Bastion (1690), tegnet af Hans van Steenwinckel den yngste.

De første beboere på Christiania var fortrinsvis sammensat af boligløse, studerende, unge på kant med familie eller samfund. Fristadens etablering var således et resultat af boligmangel og social utilpassethed, men må også ses som et ungdomsoprør mod 1960'ernes materielt baserede vækstfilosofi. På samme baggrund var en række sociale og politiske bevægelser allerede etableret, fx Det Ny Samfund og Slumstormerne. Indflyttere fra disse bevægelser dannede grundstammen i Christiania som socialt eksperiment. Boformen var kollektivet, og fællesmøder styrede området.

Christiania var i 1970'erne centralt placeret i det alternative og eksperimenterende københavnske kulturliv med bl.a. teater (Solvognen) og plakatkunst. I den periode gik christianitterne også ind i kommunalpolitik og blev repræsenteret på Københavns Rådhus.

Gennem hele sin historie har Christiania været truet af nedlæggelse. Overtagelsen af Forsvarsministeriets arealer var fra begyndelsen ulovlig, og både i Folketinget og i den offentlige debat har der til stadighed lydt krav om rydning af området.

I 1972 indgik regeringen og Christiania en aftale om at bevare bydelen som et socialt eksperiment, mod at beboerne sørgede for betaling af vand og el og i øvrigt overholdt landets love. Skiftende regeringers arbejde med Christiania førte i 1989 til en lov om Christianias lovliggørelse og dertil svarende byplanmæssige rammer.

I 2004 vedtog Folketinget med stort flertal en ny lov om normalisering og nyudvikling af Christiania. Ifølge denne skal de fredede bygninger sættes i stand, og ulovligt opførte huse fjernes; Christiania skal fortsat bestå som et område, hvor det inden for lovgivningens almindelige regler vil være muligt at leve på alternative måder og videreføre stedets sociale og kulturelle aktiviteter.

En udmøntning af loven forudsætter, at det centrale kaserneområde ved istandsættelse, ombygning og nybyggeri bliver udviklet til en blanding af erhverv samt boliger for et bredt udsnit af befolkningen, idet christianitter sikres genhusning. Kransen af bastioner sikres som fortidsminde, mens en række ikke-bevaringsværdige bygninger rives ned. I 2007 præsenterede fonden Realdania et projekt efter forhandling med Slots- og Ejendomsstyrelsen og Christiania: Fonden skulle forestå to tredjedele af et eksperimenterende nybyggeri af boliger på kaserneområdet, mens resten skulle reserveres andet privat, ejer- eller andelsboligbyggeri. Christiania afviste imidlertid projektet.

I hele perioden har der eksisteret et stærkt modsætningsforhold mellem Fristaden og det lokale politi. I perioder har rockergrupper brugt Christiania som base for hæleri og anden kriminalitet. I årene 1994-1995 indstillede politiet i en periode regelmæssig patruljering i området i protest mod de angiveligt farlige arbejdsvilkår.

De følgende år var præget af gentagne ransagninger og arrestationer i forbindelse med den åbenlyse hashhandel i Pusher Street, som også christianitterne i stigende grad søgte at hæmme. I begyndelsen af 2004 og igen i 2016 ryddede beboerne selv hashboderne. Derefter rykkede en stor del af salget af hash ud i andre bydele, men det vendte også tilbage til Pusher Street. Også politiet har flere gange ryddet hashboderne.

I 2011 afsluttedes en tvist mellem den danske stat og Christiania om brugsretten til fristadens område med Højesterets stadfæstelse af Østre Landsrets dom fra 2009, der tilkender staten brugsretten. For at skaffe penge til at frikøbe Christiania af staten stiftedes i 2011 Fonden Fristaden Christiania, der udstedte folkeaktier til en værdi af 76 mio. kr.

Det blev i 2022 besluttet, at der skal opføres almene boliger på Christianias område. Ifølge aftalen skal der inden 2031 bygges 15.000 kvadratmeter nye almene boliger, der skal kunne huse ca. 300 nye beboere. Københavns Kommune skal udfærdige en lokalplan for projektet, og kommunen vil have anvisningsret.

Samtidig indebærer aftalen, at Christiania får mulighed for at en del af Christianshavns Vold af staten.