Christiania

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Christiania. Filmplakat fra 1977; silketryk. På Christiania har man lige fra begyndelsen produceret et væld af plakater, der er blevet brugt til alle former for agitation. Et meget anvendt tema på plakaterne var modstillingen mellem stammesamfundets harmoniske sammenhold og det øvrige samfunds betonbyggeri og menneskelige isolation.

Christiania, bydel i København, som omfatter det 34 ha store område på Christianshavn, som tidligere udgjorde Bådsmandsstrædes Kaserne; skønsmæssigt 1000 indb. Siden kasernen blev rømmet 1970-71, har Christiania været et særligt byområde, af beboerne selv kaldt Fristaden Christiania. Siden begyndelsen har bydelen været præget af eksperimenter med boligformer, organisation og arkitektur.

Geografi

Som nybyggersamfund udviklede Christiania sig i begyndelsen som en idealistisk helhed og blev i de første år bestyret som sådan. Med Fristadens vækst udvikledes en funktionel opdeling af området i en række selvstyrende og forskelligt prægede kvarterer hver med reference til de besluttende fællesmøder.

Opdelingen har fælles træk med de bykvarterer, man kan finde i den traditionelle vesteuropæiske by. Hovedgaden er Pusher Street, der tidligere var midtpunkt for den åbenlyse salg af hash. Heromkring ligger store kasernebygninger indrettet til boliger, værtshuse, butikker og produktionsvirksomheder. Længere nordpå er bebyggelsen mere spredt.

Karakteristisk er Christianias genbrugsarkitektur, synlig både som skud på de oprindelige bygninger og som nye bygninger langs Christianshavns Vold. I 2007 besluttede Kulturarvsstyrelsen at frede en række bygninger i bydelen, heriblandt Den Grå Hal (opr. et ridehus fra slutn. af 1700-t. på Holcks Bastion, flyttet hertil 1891) med synlig bohlendach-konstruktion og krudthusene på Vilhelms Bastion (1688) og Carls Bastion (1690), tegnet af Hans van Steenwinckel den yngste.

Christiania. Foto fra 2005.

Christiania. Foto fra 2005.

I europæisk sammenhæng er Christiania unik — som bydel, som socialt eksperiment og som arkitektonisk eksperimentarium. Stedet er derfor også et stærkt besøgt turistmål og rekreativt område for christianshavnerne.

Historie

Kasernens plankeværk blev i september 1971 brudt ned af christianshavnere fra det tætbebyggede Aladdinkvarter, der hermed skaffede sig adgang til et stort rekreativt område. Kort tid efter flyttede en gruppe unge ind og "besatte" området.

Gruppen var fortrinsvis sammensat af boligløse, studerende, unge på kant med familie eller samfund samt af forskellige outsidere. Christianias etablering var således et resultat af boligmangel og social utilpassethed, men må også ses som et ungdomsoprør mod 1960'ernes materielt baserede vækstfilosofi. På samme baggrund var en række sociale og politiske bevægelser allerede etableret, fx Det Ny Samfund og Slumstormerne. Indflyttere fra disse bevægelser dannede grundstammen i Christiania som socialt eksperiment. Boformen var kollektivet, og fællesmøder styrede området.

Christiania var i 1970'erne centralt placeret i det alternative og eksperimenterende københavnske kulturliv med bl.a. teater (Solvognen) og plakatkunst. I den periode gik christianitterne også ind i kommunalpolitik og blev repræsenteret på Københavns Rådhus.

Christiania. Foto fra 2005.

Christiania. Foto fra 2005.

Gennem hele sin historie har Christiania været truet af nedlæggelse. Overtagelsen af Forsvarsministeriets arealer var fra begyndelsen ulovlig, og både i Folketinget og i den offentlige debat har der til stadighed lydt krav om rydning af området.

I 1972 indgik regeringen og Christiania en aftale om at bevare bydelen som et socialt eksperiment, mod at beboerne sørgede for betaling af vand og el og i øvrigt overholdt landets love. Skiftende regeringers arbejde med Christiania førte i 1989 til en lov om Christianias lovliggørelse og dertil svarende byplanmæssige rammer.

I 2004 vedtog Folketinget med stort flertal en ny lov om normalisering og nyudvikling af Christiania. Ifølge denne skal de fredede bygninger sættes i stand, og ulovligt opførte huse fjernes; Christiania skal fortsat bestå som et område, hvor det inden for lovgivningens almindelige regler vil være muligt at leve på alternative måder og videreføre stedets sociale og kulturelle aktiviteter.

En udmøntning af loven forudsætter, at det centrale kaserneområde ved istandsættelse, ombygning og nybyggeri bliver udviklet til en blanding af erhverv samt boliger for et bredt udsnit af befolkningen, idet christianittere sikres genhusning. Kransen af bastioner (se Christianshavn) sikres som fortidsminde, mens en række ikke-bevaringsværdige bygninger rives ned. I 2007 præsenterede fonden Realdania et projekt efter forhandling med Slots- og Ejendomsstyrelsen og Christiania: Fonden skal forestå to tredjedele af et eksperimenterende nybyggeri af boliger på kaserneområdet, mens resten skal reserveres andet privat, ejer- eller andelsboligbyggeri.

I hele perioden har der eksisteret et stærkt modsætningsforhold mellem Fristaden og det lokale politi. I perioder har rockergrupper brugt Christiania som base for hæleri og anden kriminalitet. 1994-95 indstillede politiet i en periode regelmæssig patruljering i området i protest mod de angiveligt farlige arbejdsvilkår.

De følgende år var præget af gentagne ransagninger og arrestationer i forbindelse med den åbenlyse hashhandel i Pusherstreet, som også christianitterne i stigende grad søgte at hæmme. I begyndelsen af 2004 ryddede beboerne selv hashboderne. Derefter rykkede en stor del af salget af hash ud i andre bydele.

I 2011 afsluttedes en tvist mellem den danske stat og Christiania om brugsretten til fristadens område med Højesterets stadfæstelse af Østre Landsrets dom fra 2009, der tilkender staten brugsretten. For at skaffe penge til at frikøbe Christiania af staten stiftedes i 2011 Fonden Fristaden Christiania, der udstedte folkeaktier til en værdi af 76 mio kr.

Christianiasagerne

Christianiasagerne er to retssager fra 1976, som især har interesse ud fra en procesretlig vinkel. I den første anerkendte Østre Landsret Fristaden Christiania som part i retssagen, til trods for at Christiania havde en så løs struktur, at det var svært at pege på bestemte organer, der kunne forhandle på helhedens vegne ... læs videre om Christianiasagerne.

Christianias hjemmeside

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Christiania. Filmplakat fra 1977; silketryk. På Christiania har man lige fra begyndelsen produceret et væld af plakater, der er blevet brugt til alle former for agitation. Et meget anvendt tema på plakaterne var modstillingen mellem stammesamfundets harmoniske sammenhold og det øvrige samfunds betonbyggeri og menneskelige isolation.

Viser 4 af 4 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
MHansen
15/06/2013
Redaktionen
11/03/2013
Uffe Rasmussen
02/06/2009
Ekspert
BuNi
Oprindelige forfattere
PSkri
04/02/2009
VPlum
04/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki