Renæssancen. Bydelen Christianshavn i København var oprindelig planlagt som en fæstningsby ved havneløbet over for Christian 4.s arsenalanlæg. Den hollandske fæstningsingeniør og byplanlægger Johan Semp (1572-ca. 1656) tegnede i 1617 den første plan på grundlag af et tikantet centralanlæg med bastioner og et retvinklet gadenet. Radialgader udgår fra pladsen i midten, hvor der er indtegnet en kirke, og en kanal fører herfra mod NV. Planen, der ikke blev gennemført, har forbilleder i italienske idealbyplaner af bl.a. Vincenzo Scamozzi.
Fæstningsringen, samlet betegnelse for de historiske forsvarsværker, der danner en ring af parker omkring Københavns middelalderby.
Ringen omfatter bl.a. Kastellet, Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken og Christianshavns Vold.
Efter inspiration fra andre fæstningsbyer (Fredericia, Nyborg) og i samarbejde med interesserede borgere, militærhistorikere og naturfredningsfolk har Københavns Kommune i 2002 udarbejdet en samlet pleje- og udviklingsplan for området.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki