Jægersborg Dyrehave

© Peter Lassen

Kronhjorte. I kronvildtets brunsttid samler de stærkeste hjorte så mange hinder som muligt. Hjorten, der betegnes pladshjort, må til stadighed kæmpe med andre hjorte, bihjorte, for at holde dem fra hinderne. Da han næsten ikke tager føde til sig og må bruge mange kræfter på kampe og parringer, kan han kun holde rudlen en vis tid, før han bliver fortrængt af den stærkeste af konkurrenterne.

Jægersborg Dyrehave, Dyrehaven, stor park, rekreativt område og populært udflugtsmål nord for København; ca. 1000 ha.

Havens historie går tilbage til 1669, da Frederik 3. nord for Klampenborg lod en mindre dyrehave indrette til jagtformål. Året efter udvidede Christian 5. området til det i dag kendte plus Jægersborg Hegn, der blev skilt fra igen i 1838.

Ved udvidelsen nedlagdes byen Stokkerup nær Eremitagen, og bønderne blev forflyttet; Stokkerup Kær vidner endnu om den tidligere landsby.

Dyrehaven blev åbnet for offentligheden i 1756, men jagtslottet Eremitagen tilhører ligesom jagtrettighederne fortsat kongefamilien.

© Colourbox

Erimitageslottet.

I Dyrehavens sydligste del ligger dalstrøget Ulvedalene med den 43 m høje Djævlebakken foruden Peter Lieps Hus, Kirsten Piils Kilde og forlystelsesstedet Dyrehavsbakken.

Dyrehaven er stærkt præget af den store vildtbestand på ca. 2000 dyr, de fleste dådyr, men også kron- og sikahjorte. Overalt er træernes grene afgnavet op til to meters højde, og enhver opvækst fjernes hurtigt; dette giver Dyrehaven et særpræg med lange kig ind i skoven.

Dyrehaven ligger kun nogle få hundrede meter fra Øresund. Statsskovvæsenet, som administrerer Dyrehaven, har opkøbt ejendomme og nedrevet villaer i dette område med henblik på at skabe sammenhæng og frit udsyn mellem Eremitagen og Øresund.

Dyrehaven er optaget i Kulturkanon i kategorien arkitektur.