Københavns historie siden 1914

© Gyldendal

København. Barrikade på Nørrebro i København under Folkestrejken i sommeren 1944.

København prægedes under og efter 1. Verdenskrig af knaphed på varer og boliger. Erhvervslivet kom atter i gang, om end neddæmpet i 1930'ernes kriseår. Boligbyggeriet domineredes af socialt etagebyggeri i blokke eller åbne karréer samt af rækkehuse og villaer. Pendlingen mellem arbejde og bolig lettedes af udviklingen i den kollektive trafik, fra 1934 også af S-tog.

Den tyske besættelse 1940-45 forløb de første år roligt, mens spændingen tiltog fra 1943 med øget sabotage, schalburgtage og terror. Dramatiske begivenheder var Folkestrejken i 1944 og bombningen af Shellhuset i 1945. København undgik dog større ødelæggelser.

Efter 1945 tog erhvervs- og befolkningsvæksten fart i omegnskommunerne. Københavns Kommunes befolkning dalede fra 768.000 i 1950 til 476 000 i 1996, hvortil saneringen i brokvartererne bidrog; til gengæld steg den udenlandske indvandring. Folketallet er siden steget til 501.000 i 2006.

© Københavns Bymuseum

København. 1996-98 foretog Københavns Bymuseum arkæologiske undersøgelser på Kongens Nytorv. Inden gravearbejderne til metrostationsgruben gik i gang, havde man udgravet de velbevarede rester af Københavns befæstning fra 1220'erne og frem til Christian 4.s sløjfning af denne del af anlægget i 1647. Murværket midt i udgravningsfeltet er rester af Christian 4.s Vandport, anlagt 1608-09. Vandporten gav adgang gennem volden ud til en kaj langs voldgraven, der her fungerede som havneanlæg.

I efterkrigsårene voksede bilismen kraftigt, mens sporvognene afløstes af busser i 1972. Trafikken dæmpedes i det indre København til fordel for gågader. Havnens betydning aftog, og Holmen ophørte som flådebase; derimod udviklede Københavns Lufthavn sig til et nordeuropæisk knudepunkt. Efter nogle års stagnation indledtes i 1990'erne et omfattende nybyggeri af boliger og serviceerhverv på havnearealer og nedlagte industriområder samt på Vestamager. Øresundsbroens åbning bidrog desuden til vækst i Københavns trafikale og erhvervsmæssige forbindelse med Sydsverige.

Trods øget vækst i Vestdanmark står København fortsat som Danmarks administrative, økonomiske og kulturelle center ved begyndelsen af 2000-tallet.

Læs mere om København generelt.