Køge Bugt-planen, plan for byudvikling af kystområdet syd for København. Planen tog udgangspunkt i Fingerplanen, og i modsætning til flere andre ambitiøse planer fra 1960'erne er den i hovedtræk ført ud i livet. Ifølge Køge Bugt-loven fra 1961 udarbejdedes et forslag til overordnet planlægning for et nyt vækstområde for 150.000 mennesker. Kommunerne udarbejdede herefter detailplaner i tidsmæssig overensstemmelse med udbygningen af jernbane og vejnet. De ni S-togs-stationer fra Avedøre til Jersie skulle udgøre centre for nye byer med 10.000-20.000 indb. hver. Bebyggelsestætheden blev planlagt høj nær stationerne og med parcelhuskvarterer nærmere kysten og erhvervsområder helt for sig selv; vejnettet blev adskilt i køreveje og stinet.

Byerne blev udformet arkitektonisk forskellige; fx blev den kroatiske middelalderby Dubrovnik forbillede for Avedøre Stationsby, toetagers rækkehuse omgivet af en bymur, mens Brøndby Strand blev opført omkring en retlinjet midterakse med 12 højhuse. I de første år fremstod meget af det industrialiserede elementbyggeri trist og monotont, og hertil kom, at DSB blev fire år forsinket med udbygningen af S-banen til Køge. Det medførte vanskeligheder med udlejningen af de mange almennyttige boliger og belastede finansieringen. Bl.a. opvoksende beplantning og etableringen af Køge Bugt Strandpark har gjort området mere attraktivt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig