Nørrebro. Smedegade set mod Blågårdsgade i hhv. 1952 og 1997. Arkitekturen var karakteristisk for den sorte firkant før saneringen: små ejendomme med en til to opgange, beregnet for arbejderfamilier. Totalsaneringen i 1970'erne levnede ikke mange spor af det gamle Nørrebro. Området er nu præget af almennyttigt byggeri. Murergården th. blev opført i 1975; her bor mange indvandrere, især af arabisk herkomst.

.

Nørrebro. Boliger, der er opført af Arbejdernes Byggeforening 1890-91 ved Vesterfælledvej; fotografi fra 1915.

.

Nørrebro. Kingos Kirke.

.

Nørrebro, bykvarter uden for søerne i det centrale København; opdeles ofte i Indre og Ydre Nørrebro, adskilt af Jagtvej, i alt 72.137 indb. (2005).

Faktaboks

Etymologi
Ordet Nørrebro er 2. led bro 'brolægning', om den brolagte del af Nørre Landevej nær Nørreport.

De første mange års byggeri på det Indre Nørrebro var domineret af spekulationsbyggeri for den hastigt voksende arbejderklasse. Arealet blev intensivt udnyttet med mange baghuse og baggårdserhverv, der ikke levnede meget lys og luft.

På Ydre Nørrebro vekslede den tætte karrébebyggelse, især fra første fjerdedel af 1900-t., med fabrikker, hvoraf mange er nedlagt i dag.

Fra slutningen af 1970'erne gennemførtes en omfattende sanering af Indre Nørrebro. Helhedsplanen fra 1979 var udarbejdet uden at inddrage beboere eller ejere og var præget af totalsanering.

Mange ejendomme blev nedrevet og erstattet af nybyggeri, og baghuse blev fjernet for at give mere lys og luft i gårdene. Utilfredsheden var stor blandt beboerne og kulminerede i 1980 med en af efterkrigstidens største konfrontationer mellem politi og demonstranter, da legepladsen Byggeren, opført på beboerinitiativ, blev ryddet.

Erfaringerne fra Nørrebro kom til at præge Byfornyelsesloven af 1982, som åbner for at inddrage beboerne i beslutninger, der angår egne boliger og nærmiljø. Endvidere betoner loven bevaring frem for nedrivning. Nørrebro er fortsat præget af tæt bebyggelse med små lejligheder og en del sociale problemer, men er også en levende og farverig bydel med mange unge og indvandrere og et varieret udbud af butikker og caféer.

Historie

Nørrebro. Markedsdag ved muren langs Assistens Kirkegård. Fotografi fra 2005.

.

I middelalderen hørte området under landsbyen Serridslev, men blev i 1527 en del af Københavns fælled. Senere prægedes Nørrebro af Den Kgl. Ladegård fra 1621 og lystslottet Blågård fra 1706 samt andre landsteder, desuden af Assistens Kirkegård fra 1760.

Da fæstningsterrænet blev ophævet i 1852, tog byudviklingen fart, i de første årtier med enkelte villaer, mindre etageejendomme og fabrikker, men fra 1880 med tæt karrébebyggelse med små lejligheder. I slutningen af 1900-t. har Nørrebro været skueplads for flere politiske uroligheder; se også Nørrebrosagen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig