Skodsborg, (1621 Schodtzborg, formodentlig af tilnavnet Skotte og -borg), bebyggelse langs Strandvejen ved Øresundskysten nord for København; 1260 indbyggere (2004). Station på Kystbanen fra 1897. Den sydlige del af bebyggelsen udgøres af rigmandsvillaer fra 1900-t.s begyndelse.
Det centrale Skodsborg domineres af ejerlejlighedsbyggeriet Skodsborg Strandhave, opført på grunden efter en hattefabrik, som blev nedlagt 1970. Ved siden af ligger det tidligere badesanatorium, hvis bygninger efter dets ophør i 1992 delvis blev erstattet af ældreboliger.
I den nordlige del af byen er opført flere højhusblokke på skrænten neden for Jægersborg Hegn, således Høje Skodsborg (1937) og Skodsborgparken (1959-63).
Skodsborgs beboere hører til landets mest velhavende. Ved valg får de borgerlige partier ca. 90% af stemmerne.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_41031.mp3 (6.51 kB) Ingen beskrivelse | Admin 02/02/2009 | |
| ud_b_41031.mp3 (10.63 kB) Ingen beskrivelse | Admin 02/02/2009 | |
| ud_c_41031.mp3 (7.32 kB) Ingen beskrivelse | Admin 02/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki