Islev, bolig- og industrikvarter i Rødovre Kommune vest for København.

Faktaboks

Etymologi
Islev nævnes 1370-80 som Estløwa, 1. led måske af glda. *æstir 'estere', måske om trælle fra Estland, 2. led -lev 'arvegods, ejendom'.

Islev landsby blev nedlagt ca. 1570, da jorden blev inddraget til høslæt for de kongelige stalde.

Bydelen rummer bl.a. Statens Pædagogiske Forsøgscenter. Islev Kirke, opført 1967-70 af Inger og Johannes Exner, er et bemærkelsesværdigt eksempel på periodens kirkebyggeri, inspireret af middelalderens borgbygninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig