Rådvad, bebyggelse i Jægersborg Hegn ved Mølleåen nord for København. Den består af den tidligere Rådvad Knivfabrik, lukket 1973, og husene, hvor fabrikkens ansatte boede. Den eksisterende bebyggelse stammer fra 1770-1920 og blev fredet i 1983. Fabriksbygningerne rummer nu Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk. Se også Mølleåen.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Rådvad kendes 1648 i Raadvads Mølle, antagelig af råd 'råddenskab' og vad 'vadested'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.