Snekkersten, boligkvarter i Helsingør Kommune. Bebyggelsen ligger på en sydøstvendt skråning (Stolbjerg Bakke 46 m) ned mod Øresund og er udviklet fra et gammelt fiskerleje med havn fra 1874. Et tiår tidligere var Nordbanen åbnet (nuv. Lille Nord), men uden station i Snekkersten; den direkte forbindelse med København, Kystbanen, kom til i 1897 og stimulerede det allerede igangværende villabyggeri på kysten, fra Egebæksvang Skov til Helsingørs sydlige udkant.

Ved Strandvejen ligger det tidligere hotel Kystens Perle fra 1953 (arkitekt Max Louw, 1910-77).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig