Københavns historie efter Reformationen, I anden halvdel af 1500-tallet oplevede København en betydelig økonomisk fremgang, der hang sammen med den øgede handel især med hollandske skibe på Østersøen. Som kronens statholder gjorde Christoffer Valkendorf en stor indsats for byens udvikling.
Denne økonomiske fremgangsperiode fortsatte i de første årtier af Christian 4.s regeringstid. Han tog personligt initiativ til det storslåede arsenalanlæg syd for slottet bestående af Tøjhuset og Proviantgården. 1615-20 blev Slotsholmen udvidet mod Amagersiden, hvor Børsen blev anlagt med en kanal mellem denne og slottet.
Endnu mere storstilet var anlægget af en helt ny bydel, Christianshavn, der i årene efter 1618 blev anlagt efter tegning af Johan Semp efter hollandske principper med kanaler og bastioner. Planen var, at det skulle blive en blomstrende handelsby med store købmandsgårde med direkte adgang til kanalerne, men det hele gik meget langsomt, da de økonomiske konjunkturer omkring 1620 begyndte at vende.
Det var Christian 4.s hensigt at gøre København til Østersøens økonomiske centrum, og han søgte også at øge produktionen af færdigvarer, således at landet ikke blot skulle være eksportør af råvarer. Som en detalje i denne ambitiøse, merkantilistiske politik indrettedes i 1605 Tugt- og Børnehuset i det gamle Helligåndskloster, hvor kriminelle og siden især indsatte børn skulle lære en række håndværk, ligesom der lidt senere blev påbegyndt en silkeproduktion. Samtidig tog kongen initiativ til oprettelsen af en række handelskompagnier, hvoraf dog kun det Ostindiske og Islandske Kompagni blev en mere permanent succes.
Lige uden for byens volde byggede kongen 1606 et lille "lysthus", Rosenborg, i en smukt anlagt park, Kongens Have. Slottet blev senere udvidet, og det blev Christian 4.s foretrukne opholdssted.
På trods af kongens uheldige engagement i Trediveårskrigen og de derpå følgende finansielle vanskeligheder udkastede han allerede i 1630 en storstilet plan til udvidelse af København mod NØ helt frem til Skt. Annæ Skanse, der blev opført der, hvor senere Kastellet skulle komme til at ligge. Den nye by skulle have form af en stjerne med radialgader strålende ud fra en central plads. De økonomisk set vanskelige tider betød dog, at planen ikke blev realiseret, men der blev i de følgende årtier arbejdet på den nye Østervold, der skulle forbinde den gamle by med Skt. Annæ Skanse med helt moderne bastioner, der kunne modstå beskydning fra svært artilleri. Det eneste større byggeri i den nye by, som Christian 4. fik fuldført, var rækkehusbebyggelsen Nyboder, der fra 1631 blev opført som bolig til marinens og orlogsværftets folk og officerer.
Inden for den gamle vold blev Rundetaarn og Trinitatis Kirke opført. Arbejdet påbegyndtes 1637, tårnet var færdigt allerede 1642, men kirken blev først indviet 1656 som studenterkirke.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.