Nysted Kirke. Postkort fra begyndelsen af 1900-tallet.

.

Nysted Kirke. Foto: 2006.

.

Nysted Kirke. Foto: 2006.

.

Nysted Kirke.

.

Nysted, by på Sydlolland; 1359 indb. (2017). Indtil 2007 var Nysted administrationscentrum for kommunen af samme navn, nu indgår byen i Guldborgsund Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1317 som Nieghestad 'den nye stad'.

Den tidligere købstad (Danmarks sydligste) er center for det intensivt dyrkede opland. Nysted har talrige gamle huse, som udgør et stemningsfyldt gadebillede. På Adelgade findes en mindeplade for digteren Emil Aarestrup, der som byens læge boede her 1827-38. Kirken fra ca. 1300 er opført af munkesten. Mod syd og øst opstod i 1960'erne moderne parcelhuskvarterer. Den lille havn benyttes mest som lystbådehavn.

Nysted er formentlig opstået i anden halvdel af 1200-t. i tæt tilknytning til den kongelige borg Ålholm, og stedets betydning understreges af det franciskanerkloster, der blev stiftet her i 1286. De ældste købstadsprivilegier, der er fra 1409, fritog byens indbyggere for arbejde og skat til Ålholm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig