Gribskov

Gribskov, 56 km² stor skov i Nordsjælland, der fra Hillerød strækker sig 12 km mod nord langs vestsiden af Esrum Sø. Gribskov blev tidligere regnet for Danmarks næststørste skov (efter Rold Skov); en opgørelse fra Naturstyrelsen i 2004 placerer den på en fjerdeplads.

Terrænet består af flere nord-syd-gående randmoræner, der i Multebjerg når 89 m.o.h. Mellem bakkerne findes drænede lavbundsjorder samt Store og Lille Gribsø. Den generelt næringsfattige, morprægede jordbund består overvejende af sand og grus, hvilket i forbindelse med dræning har dannet grundlag for omfattende tilplantninger med rødgran igennem 1800-t. Skovarealet udgøres af 45% nåleskov, 34% hovedsagelig ældre bøg, 13% hovedsagelig yngre eg og 8% andet løvtræ (1996). Statsskovbruget har i 1990'erne udlagt ca. 9 km² til plukhugst, til helt urørt skov og til græsning i dele af de gamle stutterikobler.

Gribskov omtales første gang i midten af 1200-t. som kongelig ejendom, og egnens stednavne antyder, at området blev bebygget i løbet af tidlig middelalder med spredte, små landsbyer og enkeltgårde. Skoven har mange kulturspor fra tiden før udskiftningen i 1781, da brugen af skoven var mangesidig; bl.a. findes bygningstomter, og højryggede agre ses nær Esrum.

Ved Esrum Klosters omdannelse til cistercienserkloster i 1151/53 overgik skoven sammen med flere små landsbyer og enkeltgårde hertil. Gribskov vendte ved Reformationen tilbage til kronen, og i 1558 oprettedes et stutteri. Det kongelige opdræt af frederiksborgheste i 1600-1700-t. beslaglagde seks store vange langs Esrum Sø. Disse såkaldte græsningskobler, der er indhegnet med jordvolde, kan ses mange steder. Frederik 2. førte vand fra Store Gribsø til Frederiksborg Slot; dele af dette kanalsystem kan stadig følges.

I slutningen af 1600-t. anlagdes i Gribskov som i resten af Nordsjælland retlinjede vejsystemer i stjernemønstre til parforcejagt, og vejene findes stadig i dele af skoven. Gribskov underkastedes i 1763-76 omfattende skovdyrkning under Johann Georg von Langens ledelse, og enkelte bevoksninger herfra kan endnu ses, bl.a. europæisk lærk i Tinghus Plantage samt ved Pibervang. Der findes tillige en del flådeege fra 1800-t.s begyndelse.

Jernbanen Gribskovbanen (1880, nu Gribskov- og Hornbækbanen) krydser skoven og blev i begyndelsen af 1900-t. bl.a. benyttet ved udflugter til Store Gribsø.

Gribskov er EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde.