Gundsømagle Sø, Østrup Sø, langsø i en mindre tunneldal 10 km NØ for Roskilde; 32 ha. Søen havde indtil 1950 et artsrigt fugle- og planteliv, men blev 1960-70'erne stærkt forurenet med spildevand og olieudslip. Siden da er søens tilstand forbedret, og Fugleværnsfonden, der i 1985 erhvervede søområdet og etablerede det som naturreservat, anlagde stier og to fugletårne. Gundsømagle Sø er 1-2 m dyb og omgivet af store rørskove samt lidt krat. Bortset fra et par mindre skræntskove er de høje dalsider opdyrket. Vandstanden og afløbet i Hove Å blev reguleret omkring 1896; før strakte søen sig 11/2 km længere mod vest. En del af søen og dens omgivelser blev fredet a flere omgange 1953-94 og 1995.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki