Heden, hyppigt dansk stednavn fra udskiftningstiden i forbindelse med gårdbebyggelse ofte på marginale jorder; det henviser ikke nødvendigvis til naturtypen den magre lynghede. Oprindelig betød navnet blot skovløs slette, uanset jordbundstype. I geologisk og kulturgeografisk litteratur er stednavnet knyttet til området Roskilde-Køge-København, især den nordlige del. En istunge fra Køge Bugt mod Roskilde har under sidste istid dannet en leret moræneflade og en mindre randmoræne nord og syd for Tune.
| Ordet Heden kendes fra ca. 1400 Hæden, bestemt form af glda. heth 'hede'. |
Denne frugtbare Hedeboegn blev i middelalderen bebygget med et tæt net af landsbyer, der i dag langsomt bliver en del af Storkøbenhavn. Sydvest for Hedehusene ligger det alsidige natur- og fritidsareal Hedeland i et tidligere grusgravsområde på ca. 15 km2.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki