Ordrup Næs, (ved landsbyen Ordrup, ca. 1370 Orthorp, af glda. wara 'udmark, overdrev' og -torp 'udflytterbebyggelse'), den ydre del af en lille, smal halvø, der stikker ud i Sejerø Bugt. Det består af to små, 15-16 m høje moræneknolde kædet sammen af strandvolde og en tilgroet sø. Kun den yderste knold, Næbbet, og en strækning på østsiden er uden sommerhuse og fredet 1943 og 1986, bl.a. af hensyn til det gamle græsoverdrev med revling og potentil.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki