Suså

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Suså ved Næsby bro.

Suså ved Næsby bro.

Suså, Sjællands største vandløb, der udspringer ca. 90 m.o.h. i Tingerup Tykke syd for Rønnede tæt på den 123 m høje Kobanke. Det 83 km lange vandløb har et opland på 835 km2. Vandføringen er ved Næstved i gennemsnit ca. 7 m3/s.

Til trods for at Suså udspringer kun ca. 10 km fra Faxe Bugt, løber den i en stor bue mod nord og vest, hvor den passerer tæt forbi Holmegaards Mose og videre mod nord, hvor den løber sammen med Ringsted Å. En del af åens vand kan gennem Torpe Kanal ledes direkte til Bavelse Sø, mens det naturlige løb via en 15-30 m dyb dal munder ud i den nordlige del af Tystrup Sø. Fra Bavelse Sø løber den mod sydøst til Herlufsholm og Næstved og passerer Holløse Mølle med spor af den Danneskioldske Kanal, inden den gennem en gravet kanal løber ud i Karrebæk Fjord.

Kanalen, som fører Susåen fra Næstved til Karrebæk Fjord.

Kanalen, som fører Susåen fra Næstved til Karrebæk Fjord.

Navnet Suså nævnes 1384 som Suse, oprindeligt usammensat ånavn, gammeldansk *Sūsa, af verbet suse, senere sammensat med å.

At åen i dag løber en stor omvej for at nå udløbet, skyldes forløbet af isafsmeltningen i slutningen af sidste istid. Gletsjertunger forhindrede dengang smeltevand fra Midtsjælland i at løbe andre steder hen end til Sejerø Bugt. Da isen forsvandt fra Næstvedområdet, ændrede smeltevandet retning og fandt vej gennem det etablerede system af tunneldale med Tystrup-Bavelse Søerne til Karrebæk Fjord. Suså er et populært mål for kanosejlere.

Se også Susåundersøgelsen.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Den gamle bro over Susåen, som førte jernbanen fra Næstved til Slagelse.

© Dette billede må du ...

Kanalen, som fører Susåen fra Næstved til Karrebæk Fjord.

Viser 4 af 4 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
22/08/2013
Ekspert
JRJ
Oprindelig forfatter
BeHa
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki