Åmosen. På dette skaftvåben af hjortetak fra Jorløse Mose i Åmosen er der indridset en scene med en hjort og bag denne et menneske med armene løftet i retning af dyret. Det dateres til Kongemose-kulturen, 6800-5400 f.Kr., og findes i dag på Nationalmuseet. Udsmykningen er helt unik; de hyppigste motiver i mesolitisk kunst er geometriske mønstre, og fra Danmark kendes kun dette dyrebillede fra perioden. En entydig tolkning kan ikke gives; måske forsøger jægeren via magi ved gengivelsen af en jagtscene at få magt over dyret.

.

Åmosen, mose- og engområde uden bebyggelse i Vestsjælland ca. 20 km sydvest for Holbæk; ca. 50 km2.

Åmosen udgør et 20 km øst-vest-gående, 1-4 km bredt bassin fra Store Merløse til Bromølle Kro. Den ligger på en sumpet, tørvedækket smeltevandsslette (25-30 m.o.h.) omgivet af dødisprægede randmoræner 70-100 m.o.h. Både den østlige og den vestlige del er dyrket, mens de centrale dele ved Bodal, hvor der i 1940'erne og 1950'erne var industriel tørveproduktion, mest består af tilgroede og tilplantede moser samt af engstrækninger. I Kongemose-Sandlyng er et område med bopladser fra stenalderen fredet.

En moræneryg adskiller den egentlige Åmose fra den såkaldte Lille Åmose, der ligger i bunden af en kort tunneldal med rester af tørvegrave og enge ved nordøstenden af Tissø.

Åmose Å udspringer ved Valsølille. Det 40 km lange vandløb, der gennemstrømmer Åmosen, har en meget varierende vandføring og kan om sommeren næsten tørre helt ud. I forbindelse med et stort afvandingsprojekt i mosen 1956-65 byggede man en 1 km lang tunnel til åen ved Bromølle, fordi plastisk ler skred ud i åløbet. Åmose Å fortsætter fra Strids Mølle som Halleby Å til Tissø.

De centrale, næringsfattige moseområder og de vestlige åomgivelser indgår i et stort EF-habitatområde, der strækker sig helt til Saltbæk Vig. Åmosen indgår desuden i et EF-fuglebeskyttelsesområde og er nationalt geologisk interesseområde. I Åmose-området lever og yngler bl.a. pigsmerling, rørhøg, dværgterne og odder. I 2005 vedtog Folketinget et projekt, der skal undersøge mulighederne for at naturgenoprette de østlige dele af Åmosen.

Tørvelagene i Store Åmose er rige på fund fra ældre og begyndelsen af yngre stenalder. Siden 1863, men især fra 1938, er der foretaget udgravninger af stenalderbopladser i kapløb med tørvegravning og senere smuldharvning.

Vigtige fund er bl.a. Maglemose-kulturens hyttetomter ved Ulkestrup Lyng og Kongemosebopladsen (se Kongemose-kulturen) samt Muldbjergbopladsen fra tidlig yngre stenalder. I tørvelagene er der desuden fundet hundredvis af fiskeredskaber, de ældste fra ca. 8000 f.Kr., 25 stammebåde og talrige offerpladser med lerkar, flintøkser og skeletdele af dyr fra den tidlige tragtbægerkultur.

Bevaringsforholdene har givet ideelle betingelser for kombinerede arkæologiske, zoologiske og botaniske undersøgelser til belysning af naturforhold og levevilkår i stenalderen. De trues dog flere steder af udtørring i forbindelse med dræning og opdyrkning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig