Bagsværd Sø set fra Sophienholm.
Bagsværd Sø set fra Sophienholm.
Licens: CC BY NC SA 3.0

Bagsværd Sø, sø 13 km nord for København; 1 km2. Søen, der ligger i en tunneldal, er fladvandet, ca. 2 m med få steder dybere end 3 m. I søens vestlige del ligger Rostadion Bagsværd Sø med startsted i søens østlige ende; for at kunne afholde internationale rostævner er søen opmudret. Terrænet mod vest og nord rejser sig stejlt til ca. 25 m over søen med skov, Sophienholms park og store villaer. Ved den lavere sydbred ligger villaer, Bagsværd Søpark og Aldershvile Slotspark med Slotsruinen. Et kort løb fører ved Nybro til Mølleåen og Lyngby Sø.

I søens vestlige ende mødes kommunerne Furesø, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig