Espergærde, forstad til Helsingør 6 km sydvest for centrum ud til Øresund. Havnen er udbygget siden 1880 og fungerer overvejende som lystbådehavn. Kystbanens anlæg 1897 betød bedre transportmuligheder, og det oprindelige fiskerleje er vokset og udbygget med boligblokke, kæde- og parcelhuse, et indkøbscenter samt et industrikvarter med fremstillingsvirksomheder og trykkeri.