Fløng, tidligere landsby på Sjælland 6 km nordøst for Roskilde; nu vokset sammen med Hedehusene. Fløng var frem til 1960'erne en landsby, men den er vokset som en del af det nu næsten sammenvoksede bybånd mellem København og Roskilde. Byen rummer især parcelhuse.