Holmegaards Mose, stærkt afgravet højmose i Sydsjælland 8 km nord for Næstved mellem Fensmark og herregården Broksø; 4,5 km2. Mosen og de tilstødende vådområder har udviklet sig siden sidste istid i et stort søbassin mellem Herlufmagle og Haslev. Der har været omfattende tørvegravning med tilhørende udgrøftning, især 1825-1924, da Holmegaards Glasværk brugte tørven som energikilde. Tørvegravningen, der ophørte efter 2. Verdenskrig, har skabt en meget varieret natur med rester af højmose, dybe tørvegrave samt næringsrige kær og nye birkeskove. Mosen har siden 1983 været et nationalt interesseområde og fuglebeskyttelsesområde. I 1987 blev 3,3 km2 af mosen fredet med nogen hensyn til ejernes jagt- og skovinteresse. I 2004 blev den eksisterende fredning yderligere skærpet og udvidet, så der nu er bedre muligheder for naturgenopretning og beskyttelse af mosens arkæologiske indhold. Holmegaards Mose indgår i et EF-fuglebeskyttelsesområde og er et EF-habitatområde samt et nationalt geologisk interesseområde.

Fundene fra Holmegaards Mose

Fundene omfatter talrige bopladser fra ældre stenalder, ca. 11.000 til 6500 f.Kr., især fra Bromme- og Maglemose-kultur. De udmærker sig bl.a. ved usædvanlig velbevarede genstande af organisk materiale: hyttegulve af bark, redskaber af ben og hjortetak, afgnavede knogler fra storvildt, rester af planteføde mv. På lokaliteten Holmegaard IV lige nord for glasværket er der fundet nogle af de ældste buer og pile, som kendes. Ved Trollesgave vest for glasværket er der bl.a. fundet en flinthugningsplads fra Bromme-kulturen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig