Højby Sø, sø i Odsherred, nord for Højby og 4 km vest for Nykøbing Sjælland, opstået ved at en fjordarm blev afsnøret fra Nyrup Bugt pga. landhævning.
I 1870 indledtes søens tørlægning, men de indvundne arealer var ikke velegnede til dyrkning. I 1990 ophørte afvandingen af det 60 ha store område, og i 1993 var søens 40 ha blevet genskabt.
Der er anlagt afmærkede trampe- og grusstier ved søen. På den gamle pumpestation findes en miniudstilling om søens genopretning. Der er et rigt fugleliv omkring søen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.