Kalundborg. I forgrunden Lerchenborg med Asnæsværket i baggrunden.

.

Kalundborg. Vor Frue Kirke er med sin særlige silhuet et vartegn for byen. Det midterste tårn, der er ca. 10 m højere end de øvrige, er opkaldt efter Jomfru Maria, mens de øvrige har navn efter helgeninderne: Sankt Anna, Sankt Gertrud, Sankt Maria Magdalene og Sankt Katarina.

.

Kalundborg Slots Ladegård

.

Nyvangskirken i Kalundborg.

.

Vor Frue Kirke i Kalundborg.

.

Vor Frue Kirke i Kalundborg.

.

Ubberup Valgmenighedskirke, Kalundborg Kommune.

.

Kalundborg, by i Vestsjælland; 16.490 indb. (2017). Kalundborg er kommunecenter for Kalundborg Kommune med administration, sygehus, gymnasium og andre uddannelsesinstitutioner.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Kalundborg kendes fra 1199 som Kalendeburc, fra 1231 som Kalundæburgh, af et skovnavn *Kalund 'lunden med alliker' og -borg 'befæstning'.

Byens arbejdspladser er stærkt domineret af få, store virksomheder, og udpendling sker kun i beskedent omfang. Kalundborgs havneanlæg strækker sig i en bue uden om fjordbunden og er tilknyttet store virksomheder som Danmarks største kraftværk, Asnæsværket, og et olieraffinaderi. Desuden findes længere mod øst en samling af industrier, der er opbygget efter 1960, fx Gyproc og Novo Nordisk. Færgeforbindelser til Aarhus og Samsø udgår fra Vesthavnen nær jernbanestationen. Et krumoddekompleks, Gisseløre, med radiostation strækker sig ud i havnebassinet og indgår i et vildtreservat.

I den gamle bykerne ligger Vor Frue Kirke samt Kalundborg og Omegns Museum i Adelgade, der har til huse i Lindegården, en sekslænget bindingsværksgård fra 1600-1700-t.; museet rummer bl.a. en stor dragtsamling. Her ligger også fire bevarede stenhuse fra senmiddelalderen: Kirkeladen, Ligkapellet (tidl. rektorbolig), Bispegården, der 1539-1854 rummede byens rådhus, og hvor der nu er kunstudstillinger, og en munkestensbygning med blændingsgavl. Omkring kirken ligger flere store bindingsværkshuse fra 1600-1700-t. Det grønne anlæg på kirkepladsen, anlagt 1952-53 og tegnet af havearkitekt C.Th. Sørensen og Ole Nørgård, blev fredet i 2011.

Nær havnen findes handelskvarteret koncentreret langs Kordilgade (med bl.a. Ole Lunds Gård fra 1700-t.), Skibbrogade og Bredgade.

I første halvdel af 1900-t. opstod et smalt bælte af parcelhuse vest for den gamle bydel langs kysten. I 1960'erne og 1970'erne blev byen udbygget dels mod nord med blandet bebyggelse, dels videre mod vest forbi Blindeinstituttet (nu Synscenter Refsnæs) og det nedlagte Kysthospital. Med sommerhuse, golfbane og campingplads strækker byområdet sig helt til Ulstrup.

Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirke er en teglstensbygning, opført over en grundplan i form af et græsk kors med et 44 m højt firesidet tårn, båret af fire granitsøjler, over korsmidten og et ottesidet tårn over hver af de fire arme. Kirken er sandsynligvis opført i første halvdel af 1200-t. enten for Esbern Snare eller hans datter Ingeborg. Den står i dag med enkelte senere tilføjelser og som et resultat af to restaureringer: en 1867-71 med genopbygning af det i 1827 nedstyrtede midtertårn og en 1917-21.

Både et kapitæl fra det nedstyrtede midtertårn og kirkens døbefont er forsynet med "Hvideslægtens stenhugger"s karakteristiske palmettebort. Inventaret domineres af Lorentz Jørgensens farvestrålende altertavle, bestilt af lensmand Hans Lindenow på Kalundborg Slot 1650.

Kirkens hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Historie

Byen opstod ved Esbern Snares borg i bunden af Kalundborg Fjord antagelig i slutningen af 1100-t. Ca. 1240 grundlagdes et franciskanerkloster, og et Sankt Jørgens Hospital er første gang nævnt i 1292. En del stenhuse blev i 1400-1500-t. opført i Højbyen, bydelen omkring Vor Frue Kirke.

I 1500-1600-t. opstod Nederbyen, der var baseret på handel og håndværk langs den østlige indfaldsvej. De to bydele lå frem til 1660 ofte i strid med hinanden om retten til at drive handel. Efter slottets nedrivning 1658-60 gik byens næringsliv kraftigt tilbage.

Frem til ca. 1850 levede Kalundborg af handel, håndværk, færgefart til Aarhus og udskibning af korn til Norge, senere til Holsten og især Storbritannien. Da jernbanen kom til Kalundborg, medførte det et handelsmæssigt opsving. Under 1. Verdenskrig oplevede byen en kraftig økonomisk vækst foranlediget af Kalundborg Skibsværft, åbnet 1917, men da det krakkede sammen med Kalundborg Bank i 1921, medførte det en lang erhvervsmæssig, social og økonomisk depression. I 1926 opførtes på Gisseløretangen en centralstation for radiofoni, der dækkede hele landet.

Industriudvikling begyndte for alvor i 1959 med opførelsen af et kraftværk, dernæst et raffinaderi (1961) og senere få, men store procesindustrier, Carmen Curlers (1965-89), Gyproc (1967) og Novo Nordisk (1969). I takt hermed udbyggedes havnen, der er begunstiget af den dybe, næsten altid isfrie fjord.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig