Rusland, overdrevsagtige, sandede bakkeskråninger, der udgør Pandehave Å-dalens vestside 2 km sydvest for Hornbæk. Bakkerne har et gammelt enebærkrat og lyngpartier med indslag af nåletræer.

Stedet, der afgræsses af får, er kendt for planten opret kobjælde. I områdets nordende ligger Rudolph Tegners Museum og Statuepark. Rusland indgår i en 260 ha stor fredning (1935-92).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig