.

Helsingør nævnes første gang som købstad 1231 i Kong Valdemars Jordebog. Den oprindelig lille fisker- og færgeby lå formentlig i nærheden af det voldsted, som senere tider har benævnt Flynderborg.

Den 2.6.1426 fik Helsingør nye vægtige købstadsprivilegier, og Erik 7. af Pommern bød samtidig borgerne, at de "skulle flytte at bo og der en ny købstad bygge". Omkring Sankt Olai Kirke voksede det nye Helsingør frem, kendetegnet ved en regelmæssig og anlagt byplan, der bl.a. omfattede tre klostre.

Helsingørs opkomst og udvikling er nært knyttet til Øresundstolden, der blev indført i 1429. Tolden pålagde alle skibe, der sejlede igennem Øresund, at betale en afgift til kongen. Magtmidlet bag opkrævningen blev den nyopførte borg Krogen, der efter en ombygning i 1577 skiftede navn til Kronborg.

Som en direkte følge af klareringen af Øresund opstod en omfattende sundhandel, der blev Helsingørs borgere en givtig, men også udsat velstandskilde. Tilbageslag ramte Helsingør hårdt, når sundtrafikken aftog i krigstid, eller når byen pga. de mange fremmede hærgedes af epidemier som i 1710-11, da 1/3 af byens indbyggere blev ofre for pesten.

Øresundstolden fik mange udenlandske borgere til at slå sig ned i byen, og man levede i gode kår i den livfulde og til tider temmelig fordomsfrie by. En del kunne tyde på, at Helsingør var lidt hurtigere til at tilegne sig nye strømninger end andre byer, hvilket bl.a. afspejler sig i den velbevarede bygningskultur.

Med ophævelsen af Øresundstolden i 1857 var grundlaget for al klareringsvirksomhed med et slag borte, men det betød ikke, at det forretningsliv, der stod i forbindelse med den, også blev fjernet. I de følgende år kom der fortsat mange skibe til byen for at proviantere, og Helsingør fastholdt længe sin position som ordrehavn for de baltiske lande. Men det gik alligevel uafvendeligt tilbage for byen pga. overgangen fra sejlskibe til dampskibe, som via deres størrelse og uafhængighed af vejrliget ikke havde et reelt behov for at ankre op ved Helsingør.

Først med anlæggelsen af Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri i 1882 blev den stagnation, der havde ramt byen, vendt til fornyet fremgang og udvikling, der var underlagt den internationale skibsfart og de vekslende konjunkturer inden for verdenshandelen. Direkte som indirekte har byens liv, økonomisk, socialt og kulturelt, i meget høj grad været præget af værftet, hvis nybygningsafdeling lukkede i 1983.

Helsingør blev med indsættelsen af jernbanefærger på Helsingør-Helsingborg-overfarten i 1892 og åbningen af Kystbanen på ny et betydningsfuldt led i Danmarks infrastruktur.

Læs mere i artiklen om Helsingør.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig