Søgeteksten skamlingsbanken er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

Skamlingsbanken

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Skamlingsbanken. Den folkelige opbakning bag kampen for danskheden i Sønderjylland kom til udtryk ved store folkefester på Skamlingsbanken. Deltagerne kunne skue ud over det land, man ønskede genvundet for danskheden, og samtidig havde møderne betydning for mobiliseringen af folket i den nationale kamp. Det første møde blev holdt 18.5.1843, og flere af 1800-t.s nationale agitatorer holdt taler her, bl.a. N.F.S. Grundtvig, Orla Lehmann og Laurids Skau. Billedet er taget i 1893 ved afsløringen af en mindestøtte for Laurids Skau på 50-års-dagen for hans første tale på Skamlingsbanken.

Skamlingsbanken, mødested og mindepark på en bakkekam ca. 10 km sydøst for Kolding. Toppen, Højskamling, er med sine 113 m det højeste punkt i Sønderjylland. 1843-63 afholdtes her folkelige og nationale møder, og i 1863 rejstes en granitstøtte over den danske sags forkæmpere. Den blev sprængt af det preussiske militær i 1864-krigen, men genrejst i 1866, idet Skamlingsbanken ved grænsedragningen kom til at ligge i Danmark. 

De folkelige møder blev genoptaget i 1884, og samtidig påbegyndtes en udsmykning med mindesten over mænd, der havde ydet en indsats for Sønderjylland og modersmålet. Efter Genforeningen i 1920 fortsatte de nationale møder. 

Sønderjysk Centralforenings Skamlingsbanken-platte i kgl. porcelæn. Foto: Hans Christophersen

Stednavnet kende fra 1778, 1. led måske et stednavn sammensat af glda. skamm 'kort' og lændi 'landstrækning', 2. led banke 'bakke'.

I juni 1945 afholdt modstandsbevægelsen en folkefest med mindst 80.000 deltagere, og i 1948 blev der i dalen neden for Højskamling rejst en klokkestabel som monument over 100 faldne modstandsfolk fra Syd- og Sønderjylland. Skamlingsbanken symboliserer således både den civile kamp for Sønderjylland og den væbnede modstand under besættelsen.

Der afholdes ikke længere folkemøder på Skamlingsbanken. I dag er der en restaurant og en lille udstilling om stedets historie. Siden 1998 er der i august blevet afholdt en operafestival på Skamlingsbanken.

Skamlingsbankens hjemmeside 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Sønderjysk Centralforenings Skamlingsbanken-platte i kgl. porcelæn. Foto: Hans Christophersen

© Dette billede må du ...

Skamlingsbanken. Den folkelige opbakning bag kampen for danskheden i Sønderjylland kom til udtryk ved store folkefester på Skamlingsbanken. Deltagerne kunne skue ud over det land, man ønskede genvundet for danskheden, og samtidig havde møderne betydning for mobiliseringen af folket i den nationale kamp. Det første møde blev holdt 18.5.1843, og flere af 1800-t.s nationale agitatorer holdt taler her, bl.a. N.F.S. Grundtvig, Orla Lehmann og Laurids Skau. Billedet er taget i 1893 ved afsløringen af en mindestøtte for Laurids Skau på 50-års-dagen for hans første tale på Skamlingsbanken.

Viser 2 af 2 billeder

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
08/10/2012
Oprindelig forfatter
IAdr
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki