Skamlingsbanken

© Det Kongelige Bibliotek/Oscar Wils

Skamlingsbanken. Den folkelige opbakning bag kampen for danskheden i Sønderjylland kom til udtryk ved store folkefester på Skamlingsbanken. Deltagerne kunne skue ud over det land, man ønskede genvundet for danskheden, og samtidig havde møderne betydning for mobiliseringen af folket i den nationale kamp. Det første møde blev holdt 18.5.1843, og flere af 1800-t.s nationale agitatorer holdt taler her, bl.a. N.F.S. Grundtvig, Orla Lehmann og Laurids Skau. Billedet er taget i 1893 ved afsløringen af en mindestøtte for Laurids Skau på 50-års-dagen for hans første tale på Skamlingsbanken.

Skamlingsbanken, mødested og mindepark på en bakkekam ca. 10 km sydøst for Kolding. Toppen, Højskamling, er med sine 113 m det højeste punkt i Sønderjylland. 1843-63 afholdtes her folkelige og nationale møder, og i 1863 rejstes en granitstøtte over den danske sags forkæmpere. Den blev sprængt af det preussiske militær i 1864-krigen, men genrejst i 1866, idet Skamlingsbanken ved grænsedragningen kom til at ligge i Danmark. 

De folkelige møder blev genoptaget i 1884, og samtidig påbegyndtes en udsmykning med mindesten over mænd, der havde ydet en indsats for Sønderjylland og modersmålet. Efter Genforeningen i 1920 fortsatte de nationale møder. 

© Dette billede må du ...

Sønderjysk Centralforenings Skamlingsbanken-platte i kgl. porcelæn. Foto: Hans Christophersen

I juni 1945 afholdt modstandsbevægelsen en folkefest med mindst 80.000 deltagere, og i 1948 blev der i dalen neden for Højskamling rejst en klokkestabel som monument over 100 faldne modstandsfolk fra Syd- og Sønderjylland. Skamlingsbanken symboliserer således både den civile kamp for Sønderjylland og den væbnede modstand under besættelsen.

Der afholdes ikke længere folkemøder på Skamlingsbanken. I dag er der en restaurant og en lille udstilling om stedets historie. Siden 1998 er der i august blevet afholdt en operafestival på Skamlingsbanken.

Skamlingsbankens hjemmeside