Adolph Fuchs, d. 1662, generalmajor i dansk tjeneste, formentlig flamlænder. Fuchs udmærkede sig i Karl Gustav-krigene 1657-60 især som chef på Christianshavn under Københavns belejring. I 1660 blev han Bornholms kommandant, men forflyttedes i 1662 til Fyn efter klager fra befolkningen. Samme år blev Fuchs myrdet i Brugge af Corfitz Ulfeldts søn Christian som hævn for den behandling, han havde givet Leonora Christina og Ulfeldt, da de var fanger på Hammershus.