Faktaboks

Birgitte Gøye
Født
1511
Død
26. juli 1574

Birgitte Gøye. Den danske adelsdame stiller sin rigdom til skue på et portræt fra ca. 1550, tilskrevet Walter Maler; Frederiksborgmuseet. Fra sin hovedrige far, Mogens Gøye, havde Birgitte Gøye arvet godserne Hillerødsholm og Krenkerup, halvparten i det nu forsvundne Græsede samt som pantelen det sekulariserede Ring Nonnekloster.

.

Birgitte Gøye. Kopi af maleri fra 1544, antagelig af Anthonius Samfleth. Odense Adelige Jomfrukloster.

.

Birgitte Gøye var en dansk adelsdame, datter af Mogens Gøye og søster til bl.a. Eline Gøye, gift med Herluf Trolle.

Birgitte Gøye voksede op i Ring Nonnekloster, og efter læreår hos sine søstre og siden i dronning Dorotheas jomfrukammer indgik hun i 1544 ægteskab med Herluf Trolle.

Sammen med ham var hun med til at oprette Herlufsholm Skole i 1565, og hun var forstander 1565-1567. Hendes omfattende brevveksling, der er bevaret og udgivet, tegner et billede af en from, godgørende og lærd frue, der i sine enkeår fra 1565 uden held kæmpede for at bevare tildelte forleninger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig