Christian 3.

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Portræt af hertug Christian af Slesvig og Holsten, den senere kong Christian 3., udført i 1535 af Jacob Binck. Portrættet af den 32-årige prins er graveret i en sølvplade, som her vises med det spejlvendte motiv. Pladen, der opbevares på Rosenborg Slot, har været anvendt til at trykke med.

Christian 3., 12.8.1503-1.1.1559, konge af Danmark-Norge fra 1536, men allerede hyldet 1534 i Jylland som dansk konge, søn af hertug Frederik af Holsten-Gottorp (senere Frederik 1.) og Anna af Brandenburg, gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg.

Christian blev opdraget i et tysk miljø. Han oplevede i 1521 Martin Luther på rigsdagen i Worms, og påvirket af Luthers idéer gennemførte han fra 1525 Reformationen i Tørning og Haderslev Len. Da faderen i 1523 blev dansk konge efter den afsatte Christian 2., viste Christian ingen interesse i tronen, og det danske rigsråd foretrak øjensynlig hans yngre, katolsksindede halvbror Hans.

Efter faderens død i 1533 tilbød han at være formynder for den 12-årige Hans, hvis det danske og det norske rigsråd valgte ham. Samme år udsatte det danske rigsråd kongevalget, officielt for at de norske rigsråder kunne nå at deltage, men reelt nok så meget for i den kongeløse tid at styrke katolicismen.

Derfor tilbød borgerne i København og Malmø samt den luthersksindede adel tronen til Christian. Han afslog, men accepterede 1534 et lignende tilbud fra den jysk-fynske adel, efter at grev Christoffer af Oldenborg med Lübecks hjælp havde udløst borgerkrigen (Grevens Fejde) med det formål at genindsætte Christian 2.

Hans betydning som monark lå i, at han 1536, efter Grevens Fejde, skabte mere stabile og formaliserede rammer for det kompromisbetonede samarbejde mellem kongemagt og adel, der bestod frem til enevældens indførelse i 1660/61.

Kongemagten blev styrket, ved at tronfølgeren skulle vælges, mens Christian 3. levede, og efter dennes død overtage den militære kontrol med fæstningerne; denne kontrol havde været rådets garanti for monarkens udstedelse af en håndfæstning. Omvendt blev rigsrådets magt styrket ved, at tre rigsembedsposter altid skulle være besat, og indehaverne være medlemmer af rigsrådet.

Norge mistede sin selvstændighed, og det norske rigsråd blev nedlagt. Biskopperne blev fængslet som ansvarlige for det udsatte kongevalg og den efterfølgende borgerkrig. Den højeste magt i riget lå nu hos Danmarks krone, der bestod af konge og rigsråd i forening. Arrangementet afspejlede interessefællesskabet mellem kongemagt og adel, herunder ønsket om en styrket og kontinuerligt fungerende regering for at undgå nye oprør. 

Christian 3. Maleri fra 1550'erne, tidligere tilskrevet Jost Verheiden, men mere sandsynligt udført af Jacob Binck; Frederiksborgmuseet. Den ældre konge er vist med guldbesat baret, iklædt en sort vams og med et drageformet ædelstenssmykke i en firedobbelt guldkæde på brystet. Et tilsvarende maleri gik til grunde ved Frederiksborg Slots brand i 1859. Det afbildede maleri blev 1918 erhvervet fra Historisches Museum Johanneum i Dresden. Højst sandsynligt har det været en gave til Christian 3.s datter Anna, der i 1548 var blevet gift med den senere kurfyrst August 1. af Sachsen.

Efter sejren gennemførte Christian 3. i 1536 Reformationen i Danmark; i 1537 udkom en kirkeordinans på latin, som Luther og Johannes Bugenhagen havde gennemset.

Kirkens gods (ca. 1/3 af landets jord) blev beslaglagt af kronen, og indtægterne fra det voksende krongods forøget gennem en lensreform og ikke mindst gennem prisstigninger på landbrugsprodukter. De bedre statsfinanser betød, at gælden fra Grevens Fejde var afviklet i slutningen af 1540'erne.

Efter de første urolige år var resten af Christian 3.s regeringsperiode præget af en fredelig udenrigspolitik. Ved Brömsebrotraktaten 1541 sluttede han forbund med Sverige, og ved Speyertraktaten 1544 opgav den tyske kejser sin hidtidige støtte til den fængslede Christian 2.

På det retslige område fastlagdes appel mellem de enkelte retsinstanser, ligesom en række bestemmelser blev samlet i recesserne fra 1547 og 1558. Ved sin død efterlod Christian 3. således et stærkt forandret, men stabilt samfund.

Læs også om Christian 3. i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Christian 3. Maleri fra 1550'erne, tidligere tilskrevet Jost Verheiden, men mere sandsynligt udført af Jacob Binck; Frederiksborgmuseet. Den ældre konge er vist med guldbesat baret, iklædt en sort vams og med et drageformet ædelstenssmykke i en firedobbelt guldkæde på brystet. Et tilsvarende maleri gik til grunde ved Frederiksborg Slots brand i 1859. Det afbildede maleri blev 1918 erhvervet fra Historisches Museum Johanneum i Dresden. Højst sandsynligt har det været en gave til Christian 3.s datter Anna, der i 1548 var blevet gift med den senere kurfyrst August 1. af Sachsen.

© Dette billede må du ...

Christian 3. s gravmæle i Helligtrekongers kapel i Roskilde Domkirke blev udført 1569-78 i Cornelis Floris' værksted i Antwerpen. Under den søjlebårne overbygning hviler kongens gravstatue flankeret af fire krigere, og oven på bygningen knæler kongen foran et krucifix. Gravmælet er udført i en overdådig blanding af farvet marmor. Floris udførte et projekt til et dobbeltgravmæle for Christian 3. og sønnen Frederik 2., men Frederik fik sit eget gravmæle ved siden af sin fars, der blev udført af Gert van Egen og opstillet i 1598.

© Dette billede må du ...

Portræt af hertug Christian af Slesvig og Holsten, den senere kong Christian 3., udført i 1535 af Jacob Binck. Portrættet af den 32-årige prins er graveret i en sølvplade, som her vises med det spejlvendte motiv. Pladen, der opbevares på Rosenborg Slot, har været anvendt til at trykke med.

Viser 4 af 4 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+306421.801.svg (163.97 kB)

Admin

04/02/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
12/08/2011
Ekspert
Lektor Blomme
Oprindelig forfatter
LJes
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki