Faktaboks

Christian 5.

kong Christian 5., kong Christian V

Christian V

Født
15. april 1646
Død
25. august 1699

Christian 5. Maleri, ca. 1685. Jacob d'Agar har her udformet det officielle portræt af kongen, som poserer med allongeparyk, kyras og kåbe og med hånden myndigt anbragt på marskalstaven, så han fremstår som en sand enevældig monark - i stil med den beundrede solkonge Ludvig 14.

.

Christian 5. Maleri på en kobberplade af Abraham Wuchters, ca. 1675; Frederiksborgmuseet. Den enevældige monark er afbildet i rustning med hermelinskåbe og Elefantordenen i det blå bånd; i højre hånd holder han kommandostaven. Håret er malet helt uden struktur i modsætning til den høje, krøllede paryk på portrætterne fra 1680'erne (se ill. til Jacob d'Agar). Wuchters' portræt, der med små variationer kendes i adskillige gentagelser og kopier, blev i 1930 erhvervet til Frederiksborgmuseet fra en kunsthandel i Berlin; det stammer angiveligt fra hertugfamilien på Augustenborg Slot.

.

Christian 5.s valgsprog: 'Pietate et iustitia', 'Med gudsfrygt og retfærdighed'.

.

Christian 5. var konge af Danmark-Norge fra 1670. Han var søn af Frederik 3. og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg, gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.

Christian valgtes allerede 1650 af stænderne til sin fars efterfølger under forudsætning af, at han til den tid underskrev en håndfæstning i lighed med faderens. Da han den 9.2.1670 tiltrådte sin regering, skete det dog ikke i kraft af dette valg, men som følge af den automatiske arvefølge, som var hjemlet i Kongeloven 1665.

Skønt kongen efter enevældens forfatning var magtfuldkommen, var Christian 5. kun dårligt forberedt til sit høje embede. Faderen holdt ham lige til det sidste borte fra statssager, og bortset fra en længere udenlandsrejse 1662-63, som bl.a. førte ham til Solkongens Paris, blev der ikke udfoldet større anstrengelser for at udvide hans horisont og bibringe ham dannelsesmæssige færdigheder.

Dette vanskeliggjorde i forbindelse med en mådelig begavelse hans tilegnelse af statssagerne. Han måtte derfor i vid udstrækning støtte sig på skarpere begavelser som fx Griffenfeld, når sagerne skulle afgøres. Det gjorde han også gerne, da han af natur var åben og realistisk erkendte egne begrænsninger, undertiden endda i en sådan udstrækning, at afgørelserne blev taget ud af hans hænder.

Alligevel blev Christian 5.s regeringstid en rig reformperiode, hvori det lykkedes enevælden for alvor at konsolidere sig og at modernisere samfundsstrukturen gennem store initiativer som Danske Lov 1683, Norske Lov 1687 og Den Store Matrikel 1688.

Christian 5. var umiddelbar og godmodig uden faderens hang til grubleri og hemmelighedskræmmeri. Han var i besiddelse af megen sund fornuft og desuden et flittigt og samvittighedsfuldt menneske, som tog kongegerningen yderst alvorligt, selvom hans naturlige tilbøjeligheder snarere gik i retning af det raske friluftsliv.

Den jævne folkelighed, der prægede hans færden, gjorde ham til en af de mest populære konger i enevældens kongerække.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig