Søgeteksten christian 7 er blevet fremhævet i artiklen. Klik her, hvis du ønsker at fjerne søgeteksten fra artiklen.

Christian 7.

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Christian 7. malet af Jens Juel i 1782. Samme år forærede kongen maleriet til greven på Gammel Estrup, hvor det hang indtil 1926; nu på Reventlow-Museet, Pederstrup.

Christian 7., 29.1.1749-13.3.1808, konge af Danmark fra 1766, søn af Frederik 5. og Louise af England, gift med Caroline Mathilde af England.

Christian 7.s opdragelse var overladt til grev Ditlev Reventlow (1712-1783), hvis pædagogiske metoder, moraliseren, skænd og prygl, var lidet egnede for den unge prins Christians sarte og nervøse gemyt. Han gjorde et forvirret og uselvstændigt indtryk og var derfor højst uskikket, da han som 16-årig i 1766 besteg tronen.

Ved hoffet regnede man Christian 7.s særheder for ungdommelige griller, der ville gå over med alderen. Derfor fremskyndedes i 1766 vielsen til hans engelske kusine, prinsesse Caroline Mathilde, der i 1768 fødte ham kronprins Frederik (6.). I 1771 fødtes Louise Augusta som resultat af dronningens forhold til Johann Friedrich Struensee. Dette forhold førte til ægteskabets opløsning i 1772.

Christian 7. havde ofte voldsomme raserianfald og deltog i natlige hærværks- og svireture i København i selskab med bl.a. den prostituerede Støvlet-Cathrine. 1768-69 var han på en udenlandsrejse til Tyskland, Holland, England og Frankrig. Her optrådte han upåklageligt, sikkert under påvirkning af lægen Struensee, der efterhånden helt fik magt over ham og snart blev dronningens elsker.

Christian 7. var en syg mand, og ifølge moderne psykiatri led han af skizofreni. Hans sindssyge blev dog aldrig officielt erkendt, idet det ville have været ensbetydende med en uløselig forfatningskrise (se Kongeloven). Derfor måtte man i hele hans regeringstid opretholde illusionen om, at kongen regerede personligt. Ethvert dokument skulle således bære Christian 7.s underskrift for at have gyldighed. Det betød reelt, at magten lå hos dem, der havde direkte adgang til kongen og derfor kunne forelægge ham papirer til underskrivelse, først Struensee og efter sammensværgelsen i 1772, der førte til Struensees fald, Ove Høegh-Guldberg.

Christian 7.s valgsprog: 'Gloria ex amore patriae', 'Fædrelandets kærlighed min berømmelse'.

Da kronprins Frederik (6.) ved et kup overtog regeringen 1784, blev det bestemt, at kongelige ordrer i fremtiden kun havde gyldighed, såfremt kronprinsen også havde underskrevet dem, og dermed var kongen definitivt sat ud af spillet; magten lå nu hos kronprinsen.

I Christian 7.s lange regeringstid gennemførtes mange reformer af gennemgribende betydning for det danske samfund. Ingen af dem skyldtes dog kongens initiativ, men dygtige mænd som bl.a. Struensee og Andreas Peter Bernstorff.

Læs også om Christian 7. i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Christian 7.s valgsprog: 'Gloria ex amore patriae', 'Fædrelandets kærlighed min berømmelse'.

© Dette billede må du ...

Christian 7. malet af Jens Juel i 1782. Samme år forærede kongen maleriet til greven på Gammel Estrup, hvor det hang indtil 1926; nu på Reventlow-Museet, Pederstrup.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
 306438.801.svg (214.33 kB)

Admin

23/04/2009

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Uffe Rasmussen
14/03/2013
Redaktionen
29/01/2013
Kammy
17/02/2010
Oprindelig forfatter
MBre
23/04/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki