Christian von Pentz. Kunstner: Dirick Diricksen.,

.

Christian von Pentz,

1600-1651, dansk guvernør, rigsgreve. Pentz blev knyttet til Christian 4.s hof som hofjunker 1627-29, i 1629 trolovedes han med Christian 4.s datter Sofie Elisabeth, og i 1634 blev parret viet. Efter Pentz' udnævnelse i 1630 til guvernør i Glückstadt prægede han i ti år dansk udenrigspolitik i prokejserlig retning for at bremse Sveriges ekspansion. Den tyske kejser udnævnte ham til rigsgreve i 1636, men i 1640'erne svandt hans politiske indflydelse. Pentz' ægteskab var ulykkeligt, og i sine sidste år havde han psykiske problemer og levede et udsvævende liv. I 1648 afskedigede Frederik 3. ham som guvernør, da han efter Christian 4.s død havde ladet Glückstadts garnison aflægge ed til rigsrådet og ikke til kongen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig