Den Nordiske Syvårskrig, krig i Norden og Baltikum 1563-70 mellem Danmark (med forbundsfællerne Lübeck og Polen) og Sverige. Konflikten bundede i væsentlige forskydninger til ugunst for Danmark på det militære og statsfinansielle område samt i det svenske kongehus' utilfredshed med den territoriale fordeling i Norden. Udslagsgivende på kort sigt var Erik 14.s ekspansionspolitik i Baltikum og kongens voksende pres på Danmark med krav om opgivelse af de tre kroner som statssymbol og fordring på Skåne, Halland og Gotland. Krigen blev dog åbnet med en dansk krigserklæring og et angreb på Älvsborg.

Krigsførelsen blev stærkt præget af afstandene og terrænet på den skandinaviske krigsskueplads, hvilket bidrog til at kuldkaste såvel danske forsøg på at rykke frem mod Stockholm som svenske fremstød mod Øresundsområdet og Norge. Mens Sverige var stærkest til søs og kunne bryde den dansk-lybske blokadetaktik, kunne til lands de professionelt førte og bedre uddannede danske styrker stå sig over for de mere talstærke svenske styrker, der led nederlag i slagene ved Halmstad 1563 og Axtorna 1565.

Krigens senere fase blev præget af landenes krigstræthed og Erik 14.s afsættelse. Ved udnyttelse af den russiske zars angreb på svenske besiddelser lykkedes det Danmark ved fredsslutningen i Stettin 1570 at frigøre sig fra krigen på gunstige vilkår, bl.a. modtagelsen af en større krigsskadeserstatning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig