Frederik Holmsted, 14.11.1683-12.6.1758, dansk erhvervsmand og borgmester. Holmsted fik i 1716 dansk monopol på kattuntrykkeri. Som direktør for Vestindisk-guineisk Kompagni tog han initiativ til erhvervelse af den vestindiske ø Sankt Croix fra Frankrig i 1733. Samme år blev han udnævnt til viceborgmester og året efter til borgmester i København. Holmsted havde sæde i flere offentlige og halvoffentlige erhvervspolitiske organer og blev i 1747 direktør for Det Almindelige Handelskompagni. Han var eksponent for tidens merkantilistiske erhvervspolitik med statslige initiativer til fremme af økonomisk udvikling, men han var i modsætning til mange af sine samtidige kritisk indstillet over for, at mange udlændinge tildeltes privilegier på erhvervsvirksomhed.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki