• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frihedsstøtten

Oprindelig forfatter MBre Seneste forfatter Redaktionen

Frihedsstøtten. Store navne i det københavnske kulturliv medvirkede til skabelsen af Frihedsstøtten. Nicolai Abildgaard lavede udkast til monumentet som helhed og udførte selv obelisken og soklen. Soklens to relieffer og statuerne, der symboliserer troskab, borgerdyd, tapperhed og agerdyrkningsflid, er udført af Johannes Wiedewelt, Nicolai Dajon og Andreas Weidenhaupt. Monumentets inskriptioner er forfattet af Thomas Thaarup. Tegning af ukendt kunstner, ca. 1800.

Frihedsstøtten. Store navne i det københavnske kulturliv medvirkede til skabelsen af Frihedsstøtten. Nicolai Abildgaard lavede udkast til monumentet som helhed og udførte selv obelisken og soklen. Soklens to relieffer og statuerne, der symboliserer troskab, borgerdyd, tapperhed og agerdyrkningsflid, er udført af Johannes Wiedewelt, Nicolai Dajon og Andreas Weidenhaupt. Monumentets inskriptioner er forfattet af Thomas Thaarup. Tegning af ukendt kunstner, ca. 1800.

Frihedsstøtten, monument til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788, opført 1792-97 uden for Københavns Vesterport, nuværende Vesterbrogade.

Frihedsstøtten er en obelisk i bornholmsk sandsten med en sokkel af norsk marmor. Den finansieredes gennem en indsamling, der blev iværksat af en kreds af københavnske borgere i 1791; året efter nedlagdes grundstenen af kronprins Frederik (6.).

Frihedsstøtten blev angiveligt rejst af landets borgere i taknemmelighed over landboreformerne, hvorved kongen befriede bondebefolkningen for uret og undertrykkelse. Opfattelsen af reformerne som iværksat primært på statens initiativ understøttes af inskriptionen "Kongen bød stavnsbaandet skal ophøre".

Den reelle anledning til monumentet skal imidlertid ses i sammenhæng med den politiske situation i 1790'erne. Kredse inden for godsejerstanden var begyndt at ytre misfornøjelse med stavnsbåndets ophævelse og andre indskrænkninger i godsejernes beføjelser over landbefolkningen. Statens ledelse var derfor i gerning, men ikke i ord veget tilbage for yderligere reformer i bondevenlig retning. I den situation var Frihedsstøtten et demonstrativt forsøg på fra middelklassens side at fastholde styret på reformkursen.

I anledning af anlæggelsen af Københavns Hovedbanegård måtte monumentet nedtages i 1909, men det genopførtes tæt på sin gamle plads i 1912. Frihedsstøtten var atter taget ned 1996-99 i forb. m. en gennemgribende restaurering.