Frihedsstøtten er et monument i København til minde om stavnsbåndets ophævelse i 1788. Det er opført 1792-1797 uden for Vesterport, det nuværende Vesterbrogade ud for Københavns Hovedbanegård.
Frihedsstøtten
Store navne i det københavnske kulturliv medvirkede til skabelsen af Frihedsstøtten. Nicolai Abildgaard lavede udkast til monumentet som helhed og udførte selv obelisken og soklen. Soklens to relieffer og statuerne, der symboliserer troskab, borgerdyd, tapperhed og agerdyrkningsflid, er udført af Johannes Wiedewelt, Nicolai Dajon og Andreas Weidenhaupt. Monumentets inskriptioner er forfattet af Thomas Thaarup. Tegning af ukendt kunstner, ca. 1800.
Frihedsstøtten og dens omgivelser i første halvdel af 1990'erne.
Udformning
Frihedsstøtten er en 20 meter høj obelisk i bornholmsk sandsten med en sokkel af norsk marmor. Den blev skabt af tidens fremmeste danske kunstnere: Den er tegnet af arkitekten og maleren Nicolai Abildgaard. De fire allegoriske statuer (troskab, borgerdyd, tapperhed og agerdyrkningsfliden) og de to relieffer (trældom afskaffes og retfærdighedens genius) er af billedhugegrne Johannes Wiedewelt, Nicolai Dajon og Andreas Weidenhaupt. Indskrifterne er af digteren Thomas Thaarup.
Baggrund
Støtten blev finansieret gennem en indsamling, der blev iværksat af en kreds af københavnske borgere i 1791. Året efter blev grundstenen nedlagt af kronprins Frederik (6.), der som de facto formynder for sin sindssyge far Christian 7. var landets egentlige magthaver.
Frihedsstøtten blev angiveligt rejst af landets borgere i ren og patriotisk taknemmelighed mod kongen over landboreformerne, som befriede bondebefolkningen for uret og undertrykkelse. Det kommer til udtryk i den kendteste af Thaarups indskrifter:
Kongen bød Stavnsbaandet skal ophøre Landboe Lovene gives Orden og Kraft at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst flittig og god hæderlig Borger lykkelig
Den reelle anledning til monumentet var imidlertid den politiske situation i 1790'erne. Kredse inden for godsejerstanden var begyndt at ytre misfornøjelse med stavnsbåndets ophævelse og andre indskrænkninger i godsejernes beføjelser over landbefolkningen. Statens ledelse var derfor veget tilbage for yderligere reformer i bondevenlig retning. I den situation var Frihedsstøtten et demonstrativt forsøg på fra middelklassens side på at fastholde kronprinsen og hans rådgivere på reformkursen.
Flytning og restaurering
I anledning af anlæggelsen af Københavns Hovedbanegård måtte monumentet nedtages i 1909, men det blev genopført i kopi tæt på sin gamle plads i 1912. Frihedsstøtten blev atter taget ned 1996-1999 i forbindelse med en gennemgribende restaurering og erstattet af nøjagtige kopier.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.