Henning Meyercrone, 1645-1707, dansk diplomat. Meyercrone var dansk gesandt i Paris 1675-76, 1679 og 1681-1706. Som sådan faldt det i hans lod at søge at bevare Frankrigs venskab trods Danmarks tvetydige udenrigspolitik i forhold til alliancesystemerne i Europa. Det lykkedes længe, men til slut pådrog han sig Ludvig 14.s mistillid og blev udvist.