- Forsiden
- Danmarks geografi og historie
- Danmarks historie
- Danmark 1536-1849
- J.J. Dampe (Du er her)
J.J. Dampe
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
J.J. Dampe. Det er uvist, om den hårde dom over Dampe skyldtes en generel frygt for revolution, eller om han havde så mange meningsfæller, at han udgjorde en virkelig trussel mod Frederik 6.s enevælde. Dampe skrev om sin skæbne i Fortælling om mit Fængsel i haardeste Grad i tyve Aar, og min Forviisning i syv Aar, Lidelser, mig tilføiede formedelst min Lære om Folkets Ret (1858, genudg. 1951).
J.J. Dampe, Jacob Jacobsen Dampe, 10.1.1790-22.12.1867, dansk politisk agitator og forfatter. Skræddersønnen Dampe fik en akademisk uddannelse og blev i 1812 dr.phil. på en afhandling om Koranen. Han var nogle år adjunkt i Slagelse, men efter konflikter med det lokale borgerskab vendte han tilbage til København, hvor han var aktiv i det enevældekritiske læseselskab Clio og holdt prædikener og foredrag, som blev standset af regeringen.
I 1820 krævede han afholdt en folkeafstemning om en demokratisk forfatning; hvis kongen sagde nej hertil, skulle hæren opfordres til oprør. En forening, der skulle arbejde for sagen, blev på forhånd infiltreret af politiet, og ved det stiftende møde blev Dampe og hans meningsfælle, smedemester H.C. Jørgensen, arresteret og senere idømt dødsstraf; Frederik 6. ændrede dog straffen til livsvarigt fængsel. 1821-41 sad Dampe fængslet, dels i Kastellet, dels på Christiansø. Han fik herefter tilladelse til at færdes frit på Bornholm, men først ved tronskiftet i 1848 fik han amnesti og blev tilkendt en lille pension som kompensation for sit martyrium.
Kommentarer
Viser 1-2 af 2
Østenlund skriver: 26/07/2011
@Ole Rohde Andersen Trykkefrihed eksisterede i vekslende grad fra 1770 og frem. I 1770 afskaffede Johann Friedrich Struensee censurlovgivningen (de tidligste bestemmelser fra 1660) og indførte fuldstændig skrivefrihed. I 1773 blev skrifter af politisk indhold blev forbudt. Senere kom Trykkefrihedsforordningen af 27. september 1799, hvor til der knyttede sig en række censurbestemmelser (i alt 29 §§), bl.a. §3: Dersom nogen, paa lige Maade, laster eller forhaaner monarkisk Regieringsform i Almindelighed, skal han dømmes til Landsforviisning, fra 3 til 10 Aar, i Forhold af Forseelsens større eller mindre Grad.
Ole Rohde Andersen skriver: 07/03/2010
Af koncentratet af artiklen fremgår, at Dampe havde forbrudt sig mod trykkefriheden. Det kunne vel ikke lade sig gøre, at forbryde sig mod noget som ikke eksisterede! Begrebet trykkefrihed opstod jo først med grundloven i 1849. Og med hensyn til teksten under billedet af Dampe. Jeg har lidt svært ved at se modsætningen mellem den generelle frygt for revolution og den omstændighed at Dampe skulle have mange tilhængere! Kan man gennemføre en revolution uden bred opbakning?
Viser 1-2 af 2
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Billeder
J.J. Dampe. Det er uvist, om den hårde dom over Dampe skyldtes en generel frygt for revolution, eller om han havde så mange meningsfæller, at han udgjorde en virkelig trussel mod Frederik 6.s enevælde. Dampe skrev om sin skæbne i Fortælling om mit Fængsel i haardeste Grad i tyve Aar, og min Forviisning i syv Aar, Lidelser, mig tilføiede formedelst min Lære om Folkets Ret (1858, genudg. 1951).
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste 3 forfattere
-
Redaktionen
10/08/2010 -
Rasmus Löb
22/04/2009 -
Redaktionen
04/02/2009 - Ekspert
-
Lektor Blomme
- Oprindelig forfatter
-
HaVam
29/01/2009
- Læst 4457 gange
- Redigeret 7 gange
- Kommenteret 2 gange
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki