Faktaboks

Johan Frederik Classen

J.F. Classen

Født
11. februar 1725, Kristiania (Oslo)
Død
24. marts 1792, Frederiksværk

J.F. Classen. Marmorbuste fra 1790'erne, udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt.

.

Johan Frederik Classen var en erhvervsmand med titel af generalmajor. Gift i 1783 med baronesse Anne Elisabeth Iselin. Parret fik ingen børn.

Classens baggrund og uddannelse

Classen var søn af domorganisten i Kristiania (Oslo), J.F. Clasen og Marie Walter. Han blev student fra Katedralskolen sammesteds i 1741.

Classen kom som ung til København fra Kristiania i Norge, og han blev immatrikuleret ved Københavns Universitet i 1741, hvor han tog teologisk eksamen i 1744. Han blev ikke præst, men gjorde karriere inden for erhvervslivet.

Den tidlige karriere

Efter sin korte studietid på København Universitet, kastede Classen sig over handel med en række forskellige varer.

Han optrådte både som agent for flere værker og jernstøberier i Norge og som leverandør til staten. I 1751 blev han udnævnt til kancelliråd. Det blev starten på en karriere, som udviklede sig med stor hast. Det var ikke en tilfældighed. Classen var eminent til at skabe gode forbindelser, og han forstod at udnytte sine familiære relationer optimalt.

Classen i centraladministrationen

Hans mors onkel, Christian Walter, tog sig af ham og fik ham placeret i Kommercekollegiet, som var et centralt forvaltningsorgan for handels-, søfarts- og industriforhold. En sådan position var en enestående mulighed for en ung mand med handelstalenter til at følge med i indberetninger fra udlandet om handel og industri.

Classen var således godt rustet da han i 1756 henvendte sig til Frederik 5. og forklarede sine tanker bag et storstilet industrielt projekt. Han ville efter engelsk forbillede anlægge en fabriksby i Nordsjælland.

Frederiksværk bliver en fabriksby

I 1756 overtog Classen sammen med købmanden Just Fabritius (1703-1766) et nedlagt agatsliberi og et kanonværk i Nordsjælland. Det omdannede de til en våbenfabrik. Den lå tæt ved den kanal, som Frederik 4. lod grave i årene 1717-1719, og som løb fra Arresø til Roskilde Fjord. De anlagde med udnyttelse af vandets kraft et krudtværk og et kanonstøberi. Det var Fabritius, der skød kapital i projektet, mens den teknisk kyndige Classen blev leder.

I løbet af få år lykkedes det for Classen at skabe en af Danmarks første fabriksbyer. Flere forskellige værksteder kom til sammen med boliger til de mange arbejdere og deres familier. Produktionen var baseret på lokal arbejdskraft suppleret med indkaldte udenlandske håndværksmestre. I 1765 var antallet af ansatte steget til ca. 400.

Krudt, kugler og kanoner

Fabrikationen af krudt, kugler og bronzekanoner spillede en afgørende rolle. Det var helt afgørende for Danmark-Norge at være selvforsynende med disse strategiske produkter. Derfor havde Classens virksomhed statens interesse. Det medførte at han ved flere lejligheder modtog økonomisk støtte fra Frederik 5.

Classen blev i 1760 udnævnt til generalkrigs- og ammunitionssekretær og tre år senere blev han både generalkrigskommissær og deputeret i Landetaten. Der var tale om højtstående embeder i den militære administration. Hermed kom han i en position, hvor han både var ordregiver og leverandør.

Classen var en overlever

Classen havde gang i mange forskellige forretninger. Han var skibsreder, aktionær og godsejer. Han var desuden långiver og havde derved, ud over renteindtægterne, en række af tidens førende embedsmænd i en kort snor.

De mange titler og store begunstigelser skyldes, at han med sikker hånd manøvrerede sig gennem de skiftende partier i centraladministrationen. Det var desuden af afgørende betydning, at han opretholdt et livslange venskab med Adam Gottlob Moltke, Hans Ahlefeldt (1710-1780), Ove Høegh-Guldberg, Claude Louis de Saint-Germain, Johan Hartvig Ernst Bernstorff og Andreas Peter Bernstorff.

En undersøgelseskommission nedsættes i 1768

Classen var en dygtig forretningsmand og fremragende netværker. Det medførte at han blev ramt af misundelige blikke fra flere, men han havde også en række velyndere blandt de højest placerede embedsmænd i København.

Classen arbejdede dag og nat og tjente formuer på sin produktion af destruktionsteknologi. I 1767 forsøgte han at udvide sine forretninger ved at byde på Kronborg geværfabrik i Hellebæk. Med en sådan handel ville han blive eneleverandør af våben og krudt til staten. Det blev for meget for hans fjender. I 1768 blev der nedsat en undersøgelseskommission med Ditlev Reventlow (1712-1783) i spidsen. Sagen førte til at Classen måtte opgive sine ambitiøse planer.

Classens sene karriere

Han koncentrerede sig herefter om Frederiksværk. På trods af modgangen lykkedes stadig for ham at opnå en række fordelagtige ordre fra etaterne og handelskompagnierne i København. I 1772 købte Classen Jan van Ostens Gård i Frederiksstaden.

Classen var også interesseret i land- og skovbrug. I 1767, havde han købt godserne Corselitze og Karlsfelt på Falster. I 1773 og igen i 1776 fik han af sit gods ved Frederiksværk oprette hovedgårdene Arresødal og Grønnesegaard.

Hans arbejdskapacitet og hans betydelige administrative evner kom også hans godser til gode. Han grundlagde fiskerlejerne Sølager og Liseleje, ligesom han foretog storstilede beplantninger omkring Frederiksværk.

Den sidste tid

Classen var i sine sidste leveår plaget af sygdom, men hans interesse for Frederiksværk var usvækket. Da han døde i 1792, var han en af rigets største mænd med titel af generalmajor, storkorsridder af Dannebrog og med titel af excellence.

Efter hans død overgik hans formue og ejendomme med undtagelse af Frederiksværk til et fideikommis. I hans testamente bestemtes det, at indtægterne herfra skulle anvendes til unge menneskers uddannelse, til at fremme arbejdsomhed, hjælpe fattige og afhjælpe elendighed.

Et enestående bibliotek

Classen havde en stor bogsamling, der ved hans død omfattede over 20.000 bind. Han bror Peter Hersleb Classen (1738-1825) tegnede og byggede i 1795 en ejendom i Amaliegade til den enestående samling. Fokus var på naturvidenskab, teknik og fabriksvæsen samt landbrug.

Biblioteket blev opløst i 1863, og de enestående samlinger blev fordelt mellem Universitetsbiblioteket og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Litteratur

  • C. Nyrop, Johan Frederik Classen, skaber af Frederiksværk og stifter og Det Classenske Fideikommis (1887)
  • John Erichsen, Brødrene Classen – vejen til rigdom, magt og udødelighed (2017)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig