Johan Friis

© Dette billede må du ...

Johan Friis (1494-1570) portrætteret af Bleijswijk. Det Kongelige Bibliotek.

Johan Friis, 20.2.1494-5.12.1570, dansk kansler 1536-70. Friis kom i 1521 efter studieophold i Köln og Rom hjem til en karriere i Danske Kancelli og avancerede i 1532 til kansler, dvs. Frederik 1.s personlige sekretær. Under Grevens Fejde 1534-36 viste han ligesom ved afsættelsen af Christian 2. i 1523 sans for at komme til at tilhøre den vindende side, og 1536 blev han Christian 3.s kansler, et embede han formåede at gøre til det mest indflydelsesrige i kredsen omkring kongen.

Indenrigspolitisk var Johan Friis med til at gennemføre så vigtig reformlovgivning som Kirkeordinansen 1537/39 og lensreformen i 1540'erne og 1550'erne, som på ny gav riget overskud på statsfinanserne. Udenrigspolitisk stod han i begyndelsen for en forsigtig kurs, der kronedes med Speyertraktaten i 1544, som fjernede den tyske kejsers støtte til den fordrevne Christian 2.s arvekrav på riget. Siden billigede Johan Friis opgøret med Sverige, som førte til Den Nordiske Syvårskrig 1563-70. Konstitutionelt var han med til at gøre Norge til en del af det danske rige i 1536; hans andel i de vigtige statsakter fra dette år er dog ikke afklaret, og det samme gælder hans rolle i lensreformen.

Som godsejer iværksatte Johan Friis renæssancebyggeri på sine herregårde Hesselagergård og Borreby, tidlige eksempler på stilarten i Danmark.