• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.F. Struensee

Oprindelig forfatter OFel Seneste forfatter Redaktionen

J.F. Struensee. Miniaturemaleri fra 1770 af Cornelius Høyer. Frederiksborgmuseet.

J.F. Struensee. Miniaturemaleri fra 1770 af Cornelius Høyer. Frederiksborgmuseet.

J.F. Struensee, Johann Friedrich Struensee, 5.8.1737-28.4.1772, tysk læge og statsmand i dansk tjeneste; bror til C.A. Struensee.

J.F. Struensee var søn af en pietistisk teologiprofessor i Halle, hvor han i 1757 tog den medicinske doktorgrad. Han virkede derefter som læge i Altona og påvirkedes af byens radikale oplysningsmiljø. I 1768 fulgte han som læge den danske konge, Christian 7., på hans store rejse til London og Paris.

Struensees beroligende indflydelse på den syge konge blev bemærket af magthaverne, som i 1769 placerede ham som kongens oplæser og kort efter som hans læge. Hans voksende magt skyldtes dels hans dominans over kongen, dels det forhold til den unge dronning, Caroline Mathilde, som han indledte i foråret 1770, og hvis frugt blev prinsesse Louise Augusta.

Efter at have fjernet sine medbejlere til magten afskedigede Struensee i efteråret 1770 udenrigsminister J.H.E. Bernstorff og ophævede derpå Gehejmekonseilet. Fra december 1770 havde Struensee reelt diktatorisk magt og regerede gennem kabinetsordrer underskrevet af kongen eller udstedt med kongens mundtlige bemyndigelse; i sommeren 1771 trådte han åbent frem som gehejmekabinetsminister og greve.

Ud fra sin radikale opfattelse af oplysningsidéerne intensiverede Struensee nu arbejdet med at reformere administration og samfund. Han kom dermed yderligere i modsætning til såvel hoffet som den gamle embedsstand og borgerlige kredse, der især harmedes over hans demonstrative tyskhed og brug af udenlandske hjælpere. Da han derpå dikterede besparelser på hærens budget, blev han natten mellem 16. og 17. januar 1772 styrtet ved en paladsrevolution.

Dette samtidige reportagestik viser det øjeblik den 28.4.1772, da skarpretteren har halshugget J.F. Struensee. Hans knægt holder det blodige hoved op for den tusindtallige tilskuerskare og de udkommanderede soldater og matroser. Neden for skafottet holder arbejdsvognen, der skal bringe de henrettedes parterede kroppe til Vestre Fælled, hvor de skal lægges på hjul og stejle.

Dette samtidige reportagestik viser det øjeblik den 28.4.1772, da skarpretteren har halshugget J.F. Struensee. Hans knægt holder det blodige hoved op for den tusindtallige tilskuerskare og de udkommanderede soldater og matroser. Neden for skafottet holder arbejdsvognen, der skal bringe de henrettedes parterede kroppe til Vestre Fælled, hvor de skal lægges på hjul og stejle.

Sammen med sin nærmeste medarbejder, Enevold Brandt, blev J.F. Struensee dømt til døden dels for sit forhold til dronningen, dels for at have forgrebet sig på kongens enevoldsmagt. Dødsdommen kan forekomme hård, men var juridisk uangribelig.

Den hurtigt gennemførte proces og henrettelsen på Østre Fælled af først Brandt og derefter Struensee var dog i lige så høj grad politisk bestemt; de nye magthavere statuerede herved et eksempel til skræk og advarsel for Struensees eventuelle ligesindede.

Trekantdramaet om Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7. er et af Danmarkshistoriens hyppigst benyttede forlæg for kunstnerisk bearbejdelse i snart sagt alle tænkelige medier. Blandt skuespillene kan nævnes Paladsrevolution (1923) af Sven Clausen og Struensee var her (1977) af Sven Holm. Til musik af Peter Maxwell Davies skabte Flemming Flindt balletten Caroline Mathilde (1991).

Stoffet vandt international udbredelse med Per Olov Enquists roman Livläkarens besök (1999, Livlægens besøg), som i 2009 dannede grundlag for Bo Holtens opera af samme navn. Den seneste filmatisering af historien er Nikolaj Arcels En kongelig affære (2012).

Også i Vesttyskland har man forsøgt sig med en ambitiøs filmproduktion, Herrscher ohne Krone (1957, Struensee - hersker uden krone) med stjerneskuespilleren O.W. Fischer (1915-2004) i titelrollen og tidens ungdomsidol Horst Buchholz som Christian 7.