• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Københavns belejring

Oprindelig forfatter OVen Seneste forfatter Redaktionen

Københavns belejring. I De rebus a Carolo Gustavo gestis, Samuel Pufendorfs værk om Carl 10. Gustavs bedrifter med kobberstik efter generalkvartermester og feltmarskal Erik Dahlbergh, findes dette vue over den belejrede by set fra Valby Bakke. I forgrunden den svenske hær og de svenske stillinger og midt i billedet Ladegården i flammer. Prospektet er i alt væsentligt korrekt, og en række endnu eksisterende bygninger som Rosenborg, Rundetaarn, middelalderkirkerne, Børsen og Tøjhuset genkendes. Den runde bygning tv., Christian 4.s store rundkirke Skt. Annæ Rotunda, er dog en kunstnerisk forbedring, for kirken blev aldrig fuldført.

Københavns belejring. I De rebus a Carolo Gustavo gestis, Samuel Pufendorfs værk om Carl 10. Gustavs bedrifter med kobberstik efter generalkvartermester og feltmarskal Erik Dahlbergh, findes dette vue over den belejrede by set fra Valby Bakke. I forgrunden den svenske hær og de svenske stillinger og midt i billedet Ladegården i flammer. Prospektet er i alt væsentligt korrekt, og en række endnu eksisterende bygninger som Rosenborg, Rundetaarn, middelalderkirkerne, Børsen og Tøjhuset genkendes. Den runde bygning tv., Christian 4.s store rundkirke Skt. Annæ Rotunda, er dog en kunstnerisk forbedring, for kirken blev aldrig fuldført.

Københavns belejring, svensk belejring af København fra den 11. august 1658 til den 27. maj 1660 under den anden Karl Gustav-krig.

Svenskerne var gået i land ved Korsør den 8. august, så der havde kun været få dage til at bringe København i forsvarsstand; København blev den 11. august ikke bare belejret fra landsiden, men også fra søsiden. Svenskekongens generalkvartermester Erik Dahlbergh (1625-1703) oprettede en stor teltlejr, Carlstad, uden for voldene ved Brønshøj, hvis kirke blev anvendt som værksted.

Lejren rummede 10.000 soldater samt det dobbelte af medfølgende handelsfolk og kvinder. Hertil slæbtes kanonerne fra det erobrede Kronborg. Den 29. oktober brød en hollandsk flåde dog blokaden efter at have besejret en svensk flådeafdeling i Øresund, hvorved byen fik tilført stærkt tiltrængte forsyninger og en væsentlig troppeforstærkning.

 Daniel Vertangen Stormen på København natten mellem den 10. og 11. februar 1659.

Daniel Vertangen Stormen på København natten mellem den 10. og 11. februar 1659.

Den 10. februar 1659 stormede svenskerne. Gennem efterretningskilder havde man fået kendskab til den svenske angrebsplan; stormen blev et nederlag for angriberne, der mistede et par tusinde, mens forsvarernes tab var ubetydelige. Blokaden blev ikke hævet, men der fulgte ikke flere større angreb, og da den kun 34-årige Karl 10. Gustav døde den 13. februar 1660, var vejen banet for den fredsslutning, der blev indgået den 27. maj.

Indenrigspolitisk fik den knap to år lange belejring betydelige følger, idet den havde skabt en forståelse mellem Frederik 3. og borgerne, der under belejringen havde fået betydelige privilegier. Denne kom til at spille en rolle ved statsomvæltningen senere på året, som førte til arverige og enevælde.

Museet på Brønshøj Torv har en permanent udstilling om Carlstad samt et mindesmærke, som blev afsløret i anledning af 350-året den 28. maj 2009.

Litteratur anbefalet af Den Store Danskes brugere
Lars Cramer-Petersen: Carlstad — Københavns naboby 1658-60 (Brønshøj Museum, 1997).