Knud Pedersen Gyldenstierne, ca. 1480-1552, dansk rigsråd. Gyldenstierne fik efter lensmandsposter på Ålholm, Vordingborg og Kalundborg Slot plads i rigsrådet i 1529, hvor han tog det katolske parti i Reformationsstridighederne. I 1532 førte han den tilfangetagne Christian 2. til Sønderborg Slot. Gyldenstierne blev fængslet både af grev Christoffer og Christian 3. i Grevens Fejde, men i 1537 havde han genvundet sine poster, kronet med det nu særskilte embede som hofmarskal.