Mindesten i Knærød over fredsslutningen i 1613.

Knærødfreden var afslutningen på Kalmarkrigen mellem Danmark og Sverige. Den blev undertegnet i Knäred i Halland den 20. januar 1613.

Ved freden fik Danmark sine krav om fuldt herredømme i Finnmarken opfyldt og ret til at føre tre kroner i rigsvåbenet.

Toldfriheden mellem de to riger stadfæstedes, herunder Sveriges toldfrihed i Øresund. Danmark beholdt indtil 1619 Älvsborg og syv omliggende herreder som sikkerhed for en svensk krigsskadeserstatning på 1 mio. daler (Älvsborgs andet løsen). Ordningen skabte bitterhed i Sverige.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig