Kommissionerne i Rådstuen for Slottet, en række centraladministrative ad hoc-kommissioner til behandling af større indenlandske spørgsmål. Christian 5. iværksatte 1690 dette administrative eksperiment for at stække det etablerede bureaukratis magt og styrke sin egen indflydelse på de politiske beslutninger. Det blev opgivet 1705, efter at Frederik 4. havde opnået fuldstændig kontrol med statsapparatet.