Louise - Frederik 4.s dronning, 28.8.1667-15.3.1721, dansk dronning fra 1699, datter af hertugen af Mecklenburg-Güstrow (1633-95), gift 1695 med kronprins Frederik (4.); mor til Christian 6. Som dronning blev hun tilsidesat, idet kongen ikke alene havde elskerinder, men også to gange lod sig vie til venstre hånd. Hendes bitterhed gav undertiden anledning til pinlige scener ved hoffet, men i øvrigt søgte hun trøst i pietismen.