Niels Rosenkrantz, 9.9.1757-6.1.1824, dansk udenrigsminister. Efter en militær karriere gik Rosenkrantz i 1782 ind i diplomatiet og blev gesandt i Sankt Petersborg og Berlin i de turbulente år omkring 1800. Han forhandlede endvidere freden med Sverige efter den korte krig 1808-09 og benyttedes i særlige missioner til Napoleon. Rosenkrantz tilhørte, hvad samtiden kaldte "det danske parti", og blev af den tyske kreds omkring udenrigsminister Christian Bernstorff holdt borte fra topposter, men efter Bernstorffs afsked i 1810 udnævntes han til hans efterfølger. Som dybt loyal kongetjener førte han Frederik 6.s politik, der lænkede Helstaten til Frankrig. Han advarede mod dette, men blev afvist og måtte i 1814 arrangere Kielerfreden, hvorved kongen afstod Norge. Rosenkrantz fulgte Frederik 6. til Wienerkongressen, forsvarede her dygtigt den amputerede Helstats tarv og ledede derpå udenrigspolitikken i de grå efterkrigsår indtil sin død.